Sygedagpenge

Er du på grund af sygdom ude af stand til at arbejde i en kortere eller længere periode, skal du, din arbejdsgiver eller din a-kasse ansøge om sygedagpenge

Hvem kan få sygedagpenge?

Der er forskellige regler for, hvornår du har ret til sygedagpenge alt efter om du er lønmodtager, selvstændig eller ledig.

  • Hvis du er lønmodtager udbetaler kommunen sygedagpenge, når perioden for sygedagpenge fra din arbejdsgiver ophører.
  • Hvis du er ledig, kan du få sygedagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og er dagpengeberettiget, eller hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en uddannelse på minimum 18 måneder.
  • Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende har du som udgangspunkt først ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom.

Du kan som udgangspunkt maksimalt modtage sygedagpenge i 5 måneder. Kommunen skal derfor i samarbejde med dig arbejde på at afklare din situation. Du har selv pligt til at gøre, hvad du kan for at blive raskmeldt.

Du kan få mere viden om satser og udbetaling af sygedagpenge på borger.dk.

Selvbetjening

Fold alle ud

Mit Sygefravær

Start Se oversigt over dit sygefravær

DP 211 Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom

Start DP 211 Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom

DP 212 Erklæring om raskmelding

Start DP 212 Erklæring om raskmelding

DP 207 A Lønmodtagers erklæring om sygedagpenge

Start DP 207 A Lønmodtagers erklæring om sygedagpenge

Læs mere om emnet

Fold alle ud

Hvornår kan du få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde pga. sygdom eller fordi, du er kommet til skade. Desuden kræves det, at du:

  • bor i Danmark
  • betaler skat af din indtægt i Danmark
  • opfylder et nærmere fastsat krav om beskæftigelse.

Sygedagpenge udbetales bagud.

Hvor meget kan du få i sygedagpenge?

Sygedagpengene udgør højst 4.135 kr. pr. uge og højst 111,76 kr. pr. time (2015).

Hvor længe kan du få sygedagpenge?

Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke raskmelder dig.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Det sker efter følgende kriterier:

  • om det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår
  • om det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne
  • om du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
  • om kommunen har påbegyndt en sag, der skal behandles hurtigst muligt med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb
  • om du som sygedagpengemodtager er sygemeldt på grund af en alvorlig, livstruende sygdom
  • om der på revurderingstidspunktet er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet (evt. midlertidig) afgørelse om erhvervsevnetabserstatning
  • om der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

Hvis kommunen vurderer, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, men du fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom, vil du overgå til et særligt jobafklaringsforløb, jf. afsnit om sygefravær over 8 uger.

Hvad skal du gøre, når du bliver syg?

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære, skal sygemeldingen ske telefonisk og senest to timer efter, at du skulle være mødt på arbejde.

Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.

Hvem udbetaler sygedagpenge?

Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene.

Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis du bliver syg, og hvis du:

  • ikke får fuld løn under sygdom
  • har været ansat hos din arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.

Hvis du ikke, eller ikke længere, har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen.

Det sker ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Hvis du har meldt dig syg, men alligevel ikke får et brev fra NemRefusion, har du 3 uger til at søge kommunen om sygedagpenge.

Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du:

  • er i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste 26 uger forud for første fraværsdag, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og ansættelse
  • ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis du ikke var blevet syg/kommet til skade
  • inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov
  • er ansat i fleksjob

Hvis du skal modtage sygedagpenge, skal din arbejdsgiver afgive oplysninger i NemRefusion. Hvis du i stedet får løn under dit fravær, søger din arbejdsgiver via NemRefusion om refusion fra kommunen. Refusionen svarer til de sygedagpenge, du er berettiget til.

I begge tilfælde vil du modtage et brev fra NemRefusion, som du skal sende tilbage med supplerende oplysninger, hvis du bliver bedt om det.

Sygefraværssamtale og mulighedserklæring

Senest efter fire ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan du i en eller anden grad kan bevare kontakten til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.

Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en mulighedserklæring.

En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver for at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver, du evt. kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Selv ved kort fravær kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring.

Læs mere om mulighedserklæringen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Forventer du at være syg i mere end 8 uger?

Hvis dit sygdomsforløb forventes at vare mere end 8 uger, vil du skulle indgå i et opfølgningsforløb hos din kommune.

Oplysningsskema fra kommunen

Din arbejdsgiver skal indberette dit sygefravær til kommunen, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig, som du skal udfylde.

Mens din arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad du fejler, så forholder det sig modsat for kommunen. Som myndighed har den ret til at vide det.

Du skal også oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

Obligatorisk lægeerklæring

Når du har sendt oplysningsskemaet, er det muligt, at kommunen kontakter dig og beder dig om en lægeerklæring, der indeholder din læges vurdering af din sygdom og situation.

Din læge har mulighed for også at kommentere din mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.

Første samtale i kommunen

Hvis du er syg i længere tid, bliver du indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i din kommune: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest 8 uger fra din første sygedag. Den første samtale handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Sammen med din sagsbehandler fastlægger I den konkrete indsats, der skal sættes i gang.

Kommunen skal under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde dit arbejde eller din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning, kan du kontakte jobcenteret i kommunen.

Tidlig indsats ved langvarigt sygefravær

Hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end 8 uger, har du mulighed for at få igangsat en ekstraordinær tidlig indsats.

Både du og din arbejdsgiver kan bede om en tidlig indsats. Ansøger din arbejdsgiver, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige indsats.

Er der søgt om tidlig indsats, vil kommunen skulle tage første samtale senest 2 uger efter ansøgningen. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du kan bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jobafklaringsforløb

Er du fortsat uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kan kommunen efter en revurdering ikke forlænge dit sygedagpengeforløb efter forlængelsesreglerne, overgår du til et særligt jobafklaringsforløb. Mens du er i jobafklaringsforløb, modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til egen formue og ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt to år, men det er muligt at indgå i flere jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

Delvis uarbejdsdygtighed

Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder samtidig med nedsatte sygedagpenge.

Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen.

Du har ret til at afvise lægebehandling

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.

Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

Du har alene mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

Du kan miste retten til sygedagpenge

Din ret til sygedagpenge bortfalder:

  • hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion (i forbindelse med, at du afviser lægebehandling)
  • hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
  • hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
  • hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet.

Standby-ordning for alvorligt syge

Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i tilbud.

Det gælder fx diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standby-ordningen.

Hvis du mener, at du bør fritages, skal du kontakte din kommune.

Sygdom og Ferie

Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.

Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Har du styr på de nye regler på sygedagpengeområdet?

Pr. 1. juli 2014 er der nye regler og vilkår for sygedagpengemodtagere. Her kan du få mere information om, hvad ændringerne betyder for dig.

Du kan måske få genoptaget din sygedagpengesag

Ankestyrelse har ændret praksis for udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at borgere, som har fået standset deres sygedagpenge før de har modtaget en afgørelse, måske kan få genoptaget deres sag.

Læs mere om Ankestyrelsens ændrede praksis her