Parker og naturområder

I kommunens parker og naturområder er der mange muligheder for aktiviteter i al slags vejr.

Friluftsaktiviteter i parker og naturområder

I Faaborg-Midtfyn kommune findes mange små og store parker og fantastiske naturområder.

De giver mulighed for afslapning og friluftsaktiviteter.

Flere af områderne ejes og forvaltes af andre end kommunen. Eksempler på dette er:

  • Svanninge Bakker (ejes af Naturstyrelsen)
  • Svanninge Bjerge (ejes af Bikubenfonden)
  • Tarup Davinde-området (ejes af Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune)

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde flere informationer om oplevelser i området.

I de mange mindre byer i kommunen er gadekæret eller legepladsen eksempler på fællesområder, der benyttes lokalt.

Nr. Broby

Flere steder er der en god udvikling i gang i områderne. F.eks. er der i Nr. Broby etableret legepladser og motionsområder samt stier til fugletårnet ved Odense Å.

Kværndrup

Kværndrup har i 2013 fået en bypark. Her er plantet ca. 70 æbletræer, alle lokale fynske sorter, der er lagt over 40.000 forårsløg, søen er oprenset, der er bygget en platform ud i søen, og legepladsen på Mågevej er renoveret.

Ryslinge

I Ryslinge er det grønne område foran højskolen renoveret, her er opsat motionsredskaber og bænke. Senest er der opsat en skulptur, udskåret i egetræ. Skulpturen er tyren, som er stamfader til den røde danske malkerace.

Faaborg

Besøger du Faaborg er området med Langelinie, Klinteparken, Voigts Minde og Den Mosaiske Kirkegaard et smukt og meget besøgt sted.

I den vestlige del af byen finder du Moseparken, og øst for Faaborg ligger det store naturområde med Sundsøen, Prices Have Skoven og Sundbakkerne, hvor du via Øhavsstien kan fortsætte til Svanninge Bjerge og Bakker.