Sten- og jorddiger

Diger fortæller en lang historie om bl.a. ejendomsskel og sognegrænser, og de er vigtige lokaliteter for mange spændende planter og dyr.

Beskyttede diger

Sten- og jorddiger er beskyttede mod ændringer og ødelæggelse i museumsloven §29a. Du kan se registreringen af sten- og jorddiger på Danmarks Miljøportal.

Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det betyder, at styrelsen fører tilsyn med om museumslovens bestemmelser overholdes.

Det betyder, at det f.eks. er styrelsen, der skal forlange ulovligt fjernede diger genopført. Styrelsen vil i de fleste tilfælde træffe deres afgørelse uden at foretage en besigtigelse af din ejendom. De kan anmode Øhavsmuseet eller Odense Bys Museer om at besigtiget området på deres vegne.

Ansøgning om dispensation

Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til at lave gennembrud i diger, hvis det er nødvendigt for driften.

Kommunen kan som udgangspunkt ikke meddele dispensation til at fjerne diger med mindre, der er helt særlig samfundsmæssige forhold, der taler for det.

Du har uanset praksis på området ret til at søge dispensation. Du skal sende en skriftlig ansøgning til kommunen. Når vi har modtaget din ansøgning, får du en kvittering. Kommunens sagsbehandler vil derefter kontakte dig for at drøfte sagen og eventuelt aftale, hvornår vi i fællesskab kan se på diget. Kommunen vil ikke altid besigtige din ejendom i forbindelse med behandlingen af din ansøgning.

Kort over beskyttede diger

Spørgsmål? Kontakt os

Natur og Klima

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 20 35

Send en mail

Skriv sikkert til os