Kombinationstilbud
Kombinationstilbud giver mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med pasning i private pasningsordninger
Tilbud til forældre med skæve arbejdstider
Som enlig har du ret til et kombineret pasningstilbud, hvis du har et dokumenteret, arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider på hverdage.
Som samboende har I ret til et kombineret pasningstilbud, hvis I begge har et dokumenteret, arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider på hverdage.
Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning af dit barn i en fleksibel pasningsordning. Den fleksible pasning kan finde sted om aftenen, om natten eller i weekenden.
Tilrettelæggelse af kombinationstilbuddet
Tilrettelæggelsen af kombinationstilbuddet skal ske ud fra dit dokumenterede, arbejdsbetingede pasningsbehov samt dit pasningsbehov for fleksibel pasning. Det fleksible pasningsbehov skal udgøre gennemsnitlig 10 timer om ugen opgjort over en periode på mindst 4 uger. Kombinationstilbuddet må tidsmæssigt ikke overstige en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud.
Ansøgning og dokumentation
Send din ansøgning om kombinationstilskud til Faaborg-Midtfyn Kommunes Pladsanvisning. Er dit barn indmeldt i et kommunalt dagtilbud, skal du sende ansøgning om kombinationstilbud senest 1 måned før periodens start og senest 2 måneder før, hvis det drejer sig om en privat institution eller et kommunalt dagtilbud i en anden kommune. Du skal vedhæfte dokumentation for dine arbejdstider i 4 sammenhængende uger. Dokumentationen skal være underskrevet af din arbejdsgiver. Pasningsaftalen med den fleksible pasningsordning skal også vedhæftes ansøgningen.
Vær opmærksom på, at der er en måneds sagsbehandlingstid, hvis dit barn allerede har en plads i et dagtilbud. Har dit barn endnu ikke fået et dagtilbud følges de generelle retningslinjer for optagelse i dagtilbud.
Som forælder skal du selv finde og indgå aftale med en fleksibel pasningsordning, og du skal søge kommunen om tilskud til fleksibel pasningsordning.
Forældrebetaling for en deltidsplads i dagtilbud og tilskud til fleksibel pasning
Her kan du se taksterne for en deltidsplads i et dagtilbud i 2020 (åbner i nyt vindue)
Her kan du se taksterne for tilskud til fleksibel pasning i 2020 (åbner i nyt vindue)
Tilskud til fleksibel pasningsordning uden for dagtilbuddenes åbningstid på hverdage
Sådan søger du om tilskud til fleksibel pasning
Den fleksible pasningsordning tilbydes udelukkende i kombination med en deltidsplads i et dagtilbud. For at benytte ordningen skal du være godkendt til et kombinationstilbud.
Som forælder skal du selv finde og indgå aftale med en fleksibel pasningsordning, og du skal udfylde den ansøgning om tilskud til privat pasningsordning via digital pladsanvisning på kommunes hjemmeside.