30 timers dagtilbud

30 timers dagtilbud er et tilbud til forældre, der er på barsels- eller forældreorlov

Tilbud til forældre på barsels- eller forældreorlov

Du har ret til et 30 timers dagtilbud i det dagtilbud, som dit barn er indmeldt i, hvis du som forælder kan dokumentere, at du holder barsels- eller forældreorlov efter reglerne i barselsloven. Tilbuddet gælder for alle børn i husstanden indtil start i Forårs SFO, men kun så længe, du som forælder har fravær under barsels- eller forældreorlov.

Hvis dit barn går i et kommunalt/selvejende dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune er det 30 timers dagtilbud på hverdage fra 8 – 14.

Du skal have dokumenteret fravær fra dit arbejde eller din uddannelse for at kunne få et 30 timers dagtilbud. Det 30 timers dagtilbud er for en sammenhængende periode, og I kan som forældre skiftes til at have barsels- eller forældreorlov under den ansøgte periode for 30 timers dagtilbud. I kan have op til 5 uger, hvor barsels- eller forældreorloven er afbrudt uden at jeres barn mister retten til et 30 timers dagtilbud.

Hvad koster et 30 timers dagtilbud

Hvis dit barn er indmeldt i et kommunalt/selvejende dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune, kan du se forældretaksten her.

Hvis dit barn er indmeldt i en privat institution, skal du kontakte institutionen for oplysning om forældretakst. Hvis dit barn er indmeldt i et kommunalt dagtilbud i anden kommune, skal du kontakte pladsanvisningen i Faaborg-Midtfyn Kommune på telefon 72 53 32 33 eller mail opvaekstoglaering@fmk.dk  for oplysning af forældretakst.

Ansøgning og dokumentation

Send din ansøgning med dokumentation til Faaborg-Midtfyn Kommunes pladsanvisning senest en måned før du ønsker et 30 timers dagtilbud til dit barn. Du kan søge om et 30 timers dagtilbud, når dit barn er indmeldt i et dagtilbud. Har dit barn endnu ikke fået en plads i et dagtilbud gælder de almindelige regler om optagelse i dagtilbud.

I ansøgningen skal du dokumentere, at en af forældrene enten har eller får fravær efter barselsloven på det tidspunkt, hvor det 30 timers dagtilbud ønskes. Det gør du med en kopi af vandrejournalen, med forventet terminsdato, eller af fødselsattesten. Hvis din barsel udskydes eller lignende, skal du vedlægge kopi af en aftale med din arbejdsgiver.

Ansøgningsskemaet sendes til email: sikkerpost@fmk.dk

Læs hvordan du sender sikker post

30 timers dagtilbud i private dagtilbud eller i et dagtilbud i en anden kommune

Ønsker du et 30 timers dagtilbud i et privat dagtilbud eller i et kommunalt dagtilbud i en anden kommune, skal du sende din ansøgning med dokumentation til Faaborg-Midtfyn Kommunes pladsanvisning senest to måneder før, du ønsker et 30 timers dagtilbud til dit barn. Du kan søge om et 30 timers dagtilbud, når dit barn er indmeldt i et privat dagtilbud eller i et kommunalt dagtilbud i en anden kommune.

Du skal kontakte den private institution eller institutionskommunen for at høre i hvilket tidsrum på dagen de 30 timer ugentligt ligger. Har dit barn endnu ikke fået en plads i et privat dagtilbud eller i et kommunalt dagtilbud i en anden kommune, gælder de almindelige regler for optagelse i det private dagtilbud eller i retningslinjer for optag i institutionskommunen.

I ansøgningen skal du dokumentere, at en af forældrene enten har eller får fravær efter barselsloven på det tidspunkt, hvor det 30 timers dagtilbud ønskes. Det gør du med en kopi af vandrejournalen, med forventet terminsdato, eller af fødselsattesten. Hvis din barsel udskydes eller lignende, skal du vedlægge kopi af en aftale med din arbejdsgiver.

Ophør af 30 timers dagtilbud

Hvis du ikke længere har fravær under barsels- eller forældreorlov, kan du ikke beholde det 30 timers dagtilbud (dog undtaget, hvis du blot afbryder fraværet i en periode på højst fem uger).

Når det 30 timers dagtilbud slutter, går dit barn automatisk tilbage til en fuldtidsplads i dit barns dagtilbud. Du skal varsle Faaborg-Midtfyn Kommune senest 2 måneder før, hvis du planlægger at afbryde fraværsperioden i mere end 5 uger, eller når fraværsperioden ophører.

Ansøgningsskema

Du kan finde ansøgningsskema her

Ansøgningsskemaet sendes til email: sikkerpost@fmk.dk

Læs om hvordan dit barn placeres på ventelisten.