Vuggestue

Vuggestue er pasningstilbud til børn mellem 0-2 år og 11 mdr. Vuggestuer er altid integreret i en institution med børnehave.

Sådan skriver du dit barn op

Du skal skrive dit barn op til vuggestue via selvbetjeningsløsningen Digital Pladsanvisning. Du kan skrive dit barn op til pasning, når det er født. 

Når du har skrevet barnet op, er du sikker på at få tilbudt pasning inden for 3 måneder. Da dagplejen er det primære tilbud til børn i alderen 0-2 år i Faaborg-Midtfyn Kommune, er der forholdsvis få vuggestuepladser. Der er ikke vuggestuepladser i alle lokalområder. Se oversigten over tilbud til 0-6-årige børn.

Her kan du læse mere  om reglerne for optagelse i et dagtilbud, og hvordan dit barn placeres på ventelisten.

Åbningstid med mulighed for udvidelse

Vuggestuer har åbent 50 timer og 15 minutter om ugen.
Landsbyordninger der er organiseret med skoler, har åbent 52 timer om ugen. 

De enkelte børnehuse åbner og lukker på forskellige tidspunkter, så de dækker flest mulige familiers behov for pasning. Har du problemer med at nå at aflevere, eller hente dit barn indenfor åbningstiden, har du mulighed for at søge om udvidet åbningstid.

Du kan søge

  •  fra kl. 6.00 om morgenen og indtil institutionen åbner
  •  fra institutionen lukker, og indtil kl. 17.00

Kombinationstilbud

Kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med pasning i private pasningsordninger.

Du kan læse mere om kombinationstilbud her.

30 timers dagtilbud

30 timers dagtilbud er et tilbud til forældre, der er på barsels- eller forældreorlov. Du har ret til et 30 timers dagtilbud i det dagtilbud, som dit barn er indmeldt i, hvis du som forælder kan dokumentere, at du holder barsels- eller forældreorlov efter reglerne i barselsloven.

Du kan læse mere om 30 timers dagtilbud her.

Pris og tilskud

I 2019 koster en vuggestueplads 3.361 kr. pr. måned. (Pris uden frokostordning.) Juli måned er gratis. Hvis du har en digital postkasse, vil du modtage din opkrævning der.

Du kan få søskendetilskud, hvis du har mere end et barn, der går i institution eller i SFO på en kommunal folkeskole. Du skal betale fuld pris for familiens dyreste plads og halv pris for de andre pladser. Du kan ikke få søskendetilskud til friskole SFO.

Økonomisk fripladstilskud kan søges af forældre, hvor familiens samlede personlige indkomst ligger under 551.700 kr. om året i 2019. Med økonomisk fripladstilskud bliver din betaling for daginstitution mindre eller bortfalder helt.

Kvalitet og udvikling

Alle institutioner arbejder efter de samme læreplansmål, men de enkelte børnehuse tilrettelægger hverdagen forskelligt. På institutionernes hjemmeside kan du læse mere om deres pædagogiske profil og tilgangen til børnene.

Har du spørgsmål om vuggestue?

Har du spørgsmål om vuggestueplads, er du velkommen til at henvende dig til Pladsanvisningen på telefon 72 53 32 33 eller mail opvaekstoglaering@fmk.dk.

Læs om hvordan dit barn placeres på ventelisten.

Økonomisk fripladstilskud kan søges af forældre, hvor husstandens samlede indkomst ligger under 551.700 kr. om året.