Frokostordning i daginstitutionerne

Forældrene i en daginstitution kan beslutte, om de ønsker en fælles frokostordning.

Alle børn skal tilbydes et sundt frokostmåltid

Alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid. Som forælder får du hvert andet år mulighed for at tilkendegive, om du ønsker at fravælge frokostmåltidet.
Er der flertal for at få et sundt fælles frokostmåltid, er det obligatorisk for alle børn at være en del af ordningen.

Det er forældrene, der skal betale udgiften til frokostmåltidet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er prisen 619 kr. pr. måned (juli måned er betalingsfri).

Hvad kan frokostordningen?

I institutioner med fælles frokostordning oplever personalet ofte, at børnene bliver nysgerrige i forhold til maden, mindre kræsne og får mod på at smage forskellige ting.

Det fælles måltid er med til at udvikle barnets sociale kompetencer. De får gode fælles bordvaner, de lærer at deles om maden, og de lærer at vente på hinanden.

Når børn deltager i madlavningen, er frokosten en rigtig god kilde til læring. Børnene udvikler deres sanser, når de rører, dufter og smager. De lærer talforståelse, når der skal 4 æg i en dej eller 10 tallerkener på bordet. Det er også god motorisk træning at smøre en mad eller at skrælle en gulerod, når man er 4 år. 

Valg/fravalg af frokost gældende fra august 2019 til juli 2020

I december 2018  blev der afholdt valg om / fravalg af frokostordning for perioden 1. august 2019 til 31. juli 2021.

I pjecen "Få appetit på et sundt frokostmåltid" kan du læse mere om frokostordninger.

Få appetit på et sundt frokostmåltid

Se hvad et fælles frokostmåltid kan, og hvilke muligheder Dagtilbudsloven giver for frokost i dit barns institution.