Forskel mellem private pasningsordninger og dagtilbud

Private pasningsordninger kontra dagtilbud

En privat pasningsordning er ikke et dagtilbud. Private pasningsordninger er oprettet efter dagtilbudslovens § 78, og dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 19 og § 21.

Forskellen mellem private pasningsordninger og dagtilbud:

Fold alle ud

Generelt

Private pasningsordningerDagtilbud
Private pasningsordninger skal tilrettelægges, så de fremmer børnenes læring gennem trygge læringsmiljøer.

Der stilles ikke krav om udarbejdelse af en ramme for arbejdet med børnenes læring.
Dagtilbud skal tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer for børnene, der inden for og på tværs af seks læreplanstemaer understøtter de pædagogiske mål for børnenes læring.

Der stilles krav om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde.

Opsigelse

Private pasningsordningerDagtilbud
Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis der gennem det løbende tilsyn konstateres, at pasningen i den private pasningsordning ikke er tilrettelagt efter de krav, som følger af loven og pasningsaftalen.Kommunen kan ikke opsige et barn fra et dagtilbud, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud.

Forældreindflydelse

Private pasningsordningerDagtilbud
Der er ingen krav om forældreindflydelse i private pasningsordninger.Der er krav om forældreindflydelse via forældrebestyrelser i dagtilbud.

Sprogvurdering

Private pasningsordningerDagtilbud
Alle børn omkring 3 år, der går i private pasningsordninger, skal have foretaget en sprogvurdering. Sprogvurderingen foretages i et dagtilbudBørn omkring 3 år, der går i et dagtilbud, og som har sproglige udfordringer, skal have foretaget en sprogvurdering i deres dagtilbud.

Alternativ pasning

Private pasningsordningerDagtilbud
Der stilles ikke krav om alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i hverdage i private pasningsordninger.Der stilles krav om alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage på hverdage i dagtilbud. Det er kun grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december, der ikke skal tilbydes pasning.

Sygdom

Private pasningsordningerDagtilbud
Der stilles ikke krav om pasning af børnene, hvis der er sygdom i private pasningsordninger.Der stilles krav om pasning af børnene, hvis der er sygdom i dagtilbud.

Økonomisk fripladstilskud

Private pasningsordningerDagtilbud
Der kan ikke søges om økonomisk fripladstilskud til private pasningsordninger.Der kan søges om økonomisk fripladstilskud til dagtilbud.

Optagelse i dagtilbud efter ophør af tilskud til en privat pasningsordning:

Tilskud til en privat pasningsordning træder i stedet for en plads i et dagtilbud.

Kommunen skal tilbyde en plads i et dagtilbud, hvis den private pasningsordning ophører, eller hvis forældrene ikke længere ønsker at benytte en plads i en privat pasningsordning.

Kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud kan ses her.