Kursus 4: "Dannerbarn"

En stærk teater forestilling om at have alle odds imod sig og alligevel finde styrken til at tro på sig selv og vælge sig selv.

Afholdes mandag den 25. maj 2020 kl. 17.00-20.30.

Hvorfor sidde inde når håbet er ude? Dannerbarn er en forestilling om at have alle odds imod sig, og alligevel finde styrken til at tro på sig selv; at danne sig selv.

På loftet på Jægerspris slot møder  Nathalie Grevinde Danner, eller Frk.  Rasmussen som hun foretrækker at kalde sig selv. Frk. Rasmussens liv var som et eventyr. Hun har oplevet lidt af hvert og har, trods modgang, stor appetit på livet - skønt hun er død for længe siden. Denne livsgnist tænder Nathalie, som får mod til sit eget livs eventyr.

“Dannerbarn” handler om et sårbart emne, og kan bringe tårerne frem, men fordi dramatikeren Jens Kløft har brugt humor til at forløse alvoren, kan man heller ikke undgå at komme til at grine højt. Musikken binder humoren og alvoren sammen, så det går op i en højere enhed.

Dannerbarn er en forestilling med levende musik for de 8-14 årige og de voksne, der er omkring dem.

Mødested: Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup

Tilmelding senest den 7. maj 2020 til sekretær Mette Thomassen på telefon 72 53 31 16.