Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel

Indledning

Et stabilt og konstruktivt samarbejde mellem plejefamilie og kommune er af afgørende betydning for kvaliteten af anbringelsen af et udsat barn. En gennemskuelig og enkel vederlagsmodel vil for både plejeforældre, familiekonsulenter og myndighedspersoner skabe et fælles grundlag for at fokusere endnu mere på kerneopgaven - barnets positive udvikling og trivsel.
På baggrund af inputs fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra plejefamilierne i Faaborg-Midtfyn Kommune har Opvækst og Læring udarbejdet indeværende forslag til vederlagsmodel.  Arbejdsgruppen har henover 2017 udarbejdet et udkast til forslag som Opvækst og Læring har viderebearbejdet.
I første halvår af 2018 behandles forslaget til vederlagsmodel for plejefamilier i Faaborg-Midtfyn Kommune med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2019.

1. Principper

1.1 Fastsættelsen af honorering sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen knytter sig til ’den gennemsnitlige plejeopgave’ fordelt over den tid anbringelsen forventes at vare, hvilket betyder, at honoreringen som udgangspunkt fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden. Det bliver således af stor vigtighed, at man laver et så sikkert skøn som muligt af dels anbringelsens forventede varighed samt belastningsgraden gennem denne anbringelsesperiode.

1.2 Hvis flere børn anbringes i den samme familie, skal den gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvert enkelt barn. Det er til enhver tid Socialtilsynet der godkender hvor mange børn, samt af hvilken belastningsgrad, den enkelte plejefamilie kan have.1.3 Genforhandling af honoreringens størrelse kan kun yderst sjældent komme på tale, da hele modellen er skabt for at etablere så stabile og forudsigelige rammer som overhovedet muligt.

1.4 Hvis en ung tilkendes efterværn, således at anbringelsen kan fortsætte fra det 18 til det 23 år, så vil vederlagsfastsættelsen genforhandles, da der som udgangspunkt ikke er taget højde for anbringelse ud over det 18 år i den gennemsnitsvurdering der blev lavet ved anbringelsens start.

1.5 Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, vil der ekstraordinært blive tale om ny vederlagsdrøftelse.

2. Niveauer og vederlag

2.1 Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag.  Vederlagene beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres således årligt.
2.2 Fast-vederlagsmodellen er inddelt i fire niveauer (1-4). Disse niveauer består af et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede og 4 (som kun sjældent anvendes) er meget svært belastede.

Niveau 1: 3 vederlag
Niveau 2: 5 vederlag
Niveau 3: 7 vederlag
Niveau 4: 9 vederlag

2.3 Det vil ved fastsættelse af vederlag indgå i vurderingen, at plejebarnet som udgangspunkt holder ferie sammen med plejefamilien, se dog afsnit 5 vedr. Aflastning.
Det vil endvidere indgå i vurderingen, at plejefamilien fastholder sin vederlagsindplacering i tilfælde af at barnet/den unge skal på efterskole eller lignende. Som følge heraf vil et evt. efterskoleophold være plejefamiliens udgift.

3. Basisydelse og udredningsperiode

3.1 Ved opstarten af en anbringelse kan der være krav om at én plejeforælder skal være fuldtids på barnet, selv om dette på længere sigt ikke er et krav i opgaven. Det kan eksempelvis være i forbindelse med anbringelse af spædbørn, eller et barn der har brug for fuldtidskontakt i en periode inden det er klart til at deltage i dagtilbud.
For plejeopgaver vurderet til niveau 1 eller 2, vil der i denne periode blive givet en basisydelse, der svarer til forskellen fra det fastsatte niveau og op til niveau 3. Plejefamilien vil altså modtage honorering svarende til niveau 3 i perioden.
3.2 Ved anbringelse af børn, hvor vores viden om barnets problematikker vurderes til ikke at være tilstrækkelige til en sikker fastsættelse af vederlagstildeling, skal der aftales en udredningsperiode på 6 – 12 måneder. Vederlagstildelingen (niveau 1 – 4) fastsættes først endeligt efter udredningsperioden. Der laves en udredningsplan i samarbejde mellem vederlagsudvalget i Opvækst og Læring og plejefamilien, hvor der tages stilling til hvilke oplysninger der skal indhentes og hvilke undersøgelser der skal laves, for at sikre en velfunderet vurdering af opgavens belastningsgrad.
3.3 Vederlagsudvalget skal udvikle og fastholde en vurderingsprocedure, der sikrer kvalificeret vurdering af plejeopgaverne.

4. Procedure for vederlagsfastsættelse

4.1 Det er helt grundlæggende for modellen, at vurderingen af plejeopgaven og indplacering på honoreringsniveau, er stærkt fagligt funderet ved Opvækst og Læring og ensartet fra vurdering til vurdering.
Derfor er der etableret et vederlagsudvalg, der består af flere fagligheder. Udvalget skal særligt kvalificere vurderingen af den gennemsnitlige belastningsgrad og dermed fastsættelsen af vederlagsniveauet.

5. Aflastning

Anbringelser af børn med en høj belastningsgrad kan være en stor belastning for en plejefamilie. Eksempelvis kan det slide på relationen mellem plejeforældre, overskuddet til biologiske børn og det generelle overskud i familien. Ved anbringelser af disse børn skal der derfor fra anbringelsens start tages stilling til hvordan ”langtidsholdbarheden” af anbringelsen sikres bedst muligt.
5.1 Ved anbringelser, hvor barnet eller begge børn vurderes til at være i en høj eller højeste belastningsgrad, skal der i forbindelse med niveaufastlæggelsen tages hensyn til behovet for aflastning.
5.2 Aflastning skal i denne sammenhæng ses som et redskab til at skabe fornøden stabilitet hos plejefamilie. Den samlede belastningsgrad kan i en plejefamilie påvirke de voksne, så samarbejdet med kommunen kan påvirkes i negativ retning. Omdrejningspunktet for ’Fast-vederlagsmodellen’ er netop at støtte op om og stabilisere den gode samarbejdsrelation mellem kommune og plejefamilie.

6. Omfanget af erhvervsarbejde hos plejefamilie
6.1 I forbindelse med vurderingen af barnets behov for støtte, behandling og omsorg, bør det vurderes om plejeopgaven er så omfattende, at en af plejeforældrene bør stå til rådighed på fuld tid. Plejefamiliens samlede beskæftigelse skal vurderes i forhold til omfang og art, således det ikke påvirker plejeforholdet i negativ retning. Udgangspunktet er at plejefamilierne har ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet.
6.2 Er der tale om et barn, hvor det må formodes, at barnet i løbet af anbringelsen hos plejefamilien udvikler sig så positivt, at det ikke længere er nødvendigt at plejefamilien står til rådighed på fuld tid, vil plejefamiliens samlede beskæftigelse kunne tages op til fornyet vurdering.

7.0 Opsigelse

8.1 Løbende måned + 1 måned.

8.0 Pension

8.1 Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke mulighed for at tilbyde administration af pension for plejefamilier. Plejefamilier skal derfor selv oprette en sådan i privat regi.