Projekt Cool Beans

Cool Beans er et undervisningskoncept, der styrker børns maddannelse ved at kombinere en legende tilgang med et højt madfagligt niveau.

Cool Beans startede i 2014 som et samarbejde mellem Meyers Madhus og Herning Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune og Meyers Madhus er gået sammen om at videreudvikle konceptet med støtte fra Undervisningsministeriets pulje til styrkelse af maddannelse i folkeskolen. 

7 lærere og 150 elever fra Carl Nielsen Skolen, Tre Ege Skolen og Øhavsskolen har deltaget i projektet i 2018-2019.  

Over 12 undervisningsgange har 5. og 6. klasserne på de tre skoler haft friske råvarer, skønne måltider og fællesskab på skoleskemaet.

Forløbet er koblet til den understøttende undervisning i folkeskolen, hvor aktiviteterne skal bidrage til faglig læring og dannelse samt styrke inklusion og fællesskaber.

Det nye undervisningsmateriale er tilgængeligt for alle skoler, der har lyst til at gennemføre et Cool Beans-forløb.

Find materialet her. 

Kontakt

Kontakt Kommunikation 

72 53 11 44