Lukkedage i daginstitutionerne
Kommunen tilbyder pasning på alle hverdage. Men i løbet af året kan der være dage, hvor den enkelte daginstitution er lukket.
Retningslinjer for lukkedage
I løbet af året er der dage, hvor der er få børn med behov for pasning. Dagene ligger typisk i forbindelse med helligdage eller i sommerferien.
Kommunen tilbyder pasning på alle hverdage. Lukkedage betyder derfor, at den enkelte daginstitution kan være lukket, men som familie vil I altid have et alternativt tilbud om pasning. Der vil følge personale med fra barnets institution til ferie-institutionen.
Det er kun grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december, der ikke tilbydes pasning.
I dit barns institution vil du få nærmere information om eventuelle lukkedage. Du vil altid få mulighed for at tilmelde dit barn til pasning - også i en ferieperiode.