Øvrige byggegrunde.

Vi tilbyder byggegrunde i hele kommunen. Her kan du se, om vi har en byggegrund i dit foretrukne område.

Bystævnevej 4A, Bøjden

Tæt på vandet og i naturskønne omgivelser sælger vi en byggegrund beliggende på Bystævnevej 4A i Bøjden. Byggegrunden er på 3.602 m2 og koster 270.000 kr. Kommuneplanen giver mulighed for bebyggelse til boligformål og mindre butikker eller erhvervsvirksomheder.

Engdalen, Søllinge

I Engdalen i Søllinge – tæt på Ringe – sælger vi tre byggegrunde, der varierer i størrelse fra 1134 m2-1205 m2. Priserne ligger fra 221.130 kr. til 234.975 kr.

Holmevej 6, Gislev

Centralt beliggende i Gislev kan du købe en byggegrund på 1028 m2 til 102.697 kr.

Kalekovej 62, Faaborg

I det centrale Faaborg – tæt på indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner, havnen og det smukke øhav tilbyder vi en stor byggegrund på 1770 m2 til 550.000 kr.

Leddet, Brobyværk

I et næsten færdigudbygget boligkvarter i Brobyværk er der fire byggegrunde til salg. Grundene varierer i størrelse fra 1135 m2 til 4266 m2 og til priser fra 160.617 kr. til 506.800 kr.

Mosevænget, Krarup

I et udbygget boligområde i hyggelige landlige omgivelser sælges to byggegrunde på 1005 m2 og 1355 m2 til henholdsvis 119.394 kr. og 160.974 kr.

Møllehøj, Aastrup

I Åstrup nær kysten mellem Faaborg og Svendborg har vi to byggegrunde til salg på henholdsvis 816 m2 og 821 m2 til 123.757 kr.

Palleshave, V. Hæsinge

I Palleshave i V. Hæsinge kan du vælge mellem fire forskellige byggegrunde, der varerier i størrelse fra 861 m2 til 1144 m2 til priser fra 120.884 kr.

Præstegårdsgyden

På Præstegårdsgyden i Horne sælges en 1189 m2 stor byggegrund til 200.000 kr.

Smedegyden, Vantinge

I et roligt og veletableret boligkvarter, kun 5 km fra Ringe, kan du få en byggegrund på 1398 m2 til 142.560 kr.

Solbakken, Hillerslev

Midt imellem Ringe og Faaborg – på Solbakken i Hillerslev – er der tre grunde til salg i størrelser fra 1100 m2 til 4100 m2 til priser fra 166.320 kr.

Solbakken, Allested og Spurvelunden, Allested-Vejle

Allested-Vejle er beliggende på Midtfyn – ca. 15 km syd for Odense C. Her er skole og gode pasningsmuligheder samt gode indkøbsmuligheder, rigt foreningsliv og smuk natur.

På Spurvelunden er der to byggegrunde til salg på 1087 m2 og 1184 m2 til henholdsvis 117.396 kr. og 166.233 kr.

På Solbakken i Allested har vi 3 grunde til salg på 1513 m2 – 1829 m2 til priser, der starter ved 294.321 kr.

Søndenvej 2, Lyø

Her er en unik mulighed for at blive øboer. På Lyø – i det sydfynske øhav er der en grund til salg på 1848 m2. Prisen er 113.400 kr., og her er mulighed for opførelse af række- eller klyngehuse.

Køb en byggegrund

Se hvilke vilkår der gælder, når du køber en kommunal byggegrund.