Hjælpemiddeldepot

Levering, afhentning og reparation af hjælpemidler sørger depotet for. Hjælpemidler bevilges af de sagsbehandlende terapeuter.

Depotet reparerer hjælpemidler

Depotets teknikere reparerer hjælpemidler bevilget og udlånt til varigt brug.

Du skal selv vedligeholde hjælpemidlet

Du skal selv sørge for rengøring og almindelig vedligeholdelse, herunder:

  • Holde hjælpemidlets hjul fri for hår og lignende.
  • Pumpe og lappe kørestol, el-kørestol og el-scooter.
  • Udskifte dæk og slanger på kørestol, el-kørestol og el-scooter. En cykelsmed vil normalt kunne foretage disse reparationer.

Dog betaler kommunen for udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for dette mere end én gang om året.
Gem derfor kvitteringen, når du får skiftet dæk og slanger.

Levering af hjælpemidler

Depotets chauffører leverer hjælpemidler til hjemmet efter bestilling fra sagsbehandlende terapeuter eller fra hjemmeplejen.

Hjemmet skal gøres klart til levering af hjælpemidler

Hvis det i forbindelse med bevilling af hjælpemidler (f.eks. plejeseng) er nødvendigt at flytte/ommøblere i egen bolig, er det dit ansvar at sørge for, at dette er klaret, inden hjælpemidlerne leveres.

Hjælpemidler skal med når du flytter

Hvis du flytter, er det dit ansvar at flytte hjælpemidlerne med til den nye adresse. De hjælpemidler, som du også vil have behov for i den nye bolig, medtages - også hvis det er i en anden kommune.

Kommuner kan leje hjælpemidler

Kommuner kan leje større hjælpemidler som plejeseng og lift til egne borgere ved ophold på efterskole, hotel eller feriebolig i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Kontakt

Hjælpemiddeldepotet
Nordmarken 2, 5750 Ringe
Telefon: 72 53 67 95

Telefontid hverdage kl. 9.00 - 11.00

hjaelpemiddeldepot@fmk.dk

Send sikker post til hjælpemiddeldepotet

Besøg på depot kun efter aftale.