Dagtilbud i Rehabilitering Nord

Dagtilbuddet for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har 4 forskellige linjer: Erhverv, Service, Aktivitet og Idræt

Om Dagtilbuddet

Dagtilbuddet gives efter Servicelovens §103 eller §104.

Tilbuddet har 4 linjer:

  • Have- og rengøringsarbejde
  • Idræt og samvær
  • Aktivitet og samvær
  • Erhverv, Service og Egenproduktion

Have- og rengøringsarbejde (serviceteamet)

Serviceteamet er et tilbud til dig, som har en god fysik og ønsker at arbejde med serviceopgaver indenfor haveservice.

Der er også opgaver indenfor

  • Pedel
  • Skovarbejde
  • Transport
  • Markarbejde.

Du har mulighed for udplacering eller arbejde på særlige vilkår.

Serviceteamet har hjemme i Nr. Broby.

Idræt og Samvær

Idræt og Samvær er et tilbud til dig, der vil motionere og afprøve nogle nye og spændende idrætsaktiviteter.

Vi lægger stor vægt på at have det sjovt og rart sammen.

Der skal være plads til, at alle kan deltage med hver sin forskellighed.

Idrætsaktiviteterne er årstidsbestemt. 

Idræt og Aktivitet holder til i Nr. Broby.

Aktivitet og samvær

Tilbuddet indeholder:

  • Ture i naturen
  • Drama
  • Sang og musik
  • Bevægelse
  • Læren om kroppen
  • Læren om kost 
  • Meget andet.

Erhverv, Service og Egenproduktion

Erhverv, Service og Egenproduktion er et tilbud til dig som ønsker et arbejds- og uddannelsestilbud inden for:

  • Lettere produktion
  • Pedel
  • Rengøring
  • Køkkenarbejde
  • Fremstilling af forskelligt håndarbejde til salg i vores egen butik.

Det er et tilbud, hvor du kan indgå i et arbejdsfællesskab, og hvor du kan få ansvarsområder.

Vi holder til i Tværgade 13 i Ringe i en 3-etagers ejendom, og de fysiske rammer betyder at du skal være mobil.

Henvisning

Center Sundhed og Omsorg sørger for henvisning til dagtilbuddet.

Kontakt handicapteamet på telefon 72 53 60 00 eller mail: team-handicap@fmk.dk (er ikke en sikker mailadresse. Hvis du skal sende personfølsomme oplysninger, skal du sende via borger.dk)