Ungeindsats

Er du mellem 15 og 25 år, er du omfattet af den kommunale ungeindsats. Det betyder, at du kan få hjælp til at komme i uddannelse og job.

Formålet med den kommunale ungeindsats er, at du som ung får én indgang til kommunen. Sammen med dig koordinerer vi aktiviteterne, der skal til, for at du kommer godt videre i uddannelse eller job, når du er færdig i 9. eller 10. klasse eller er droppet ud af en uddannelse.

Den kommunale ungeindsats består af et tæt samarbejde mellem blandt andet:

Der samarbejdes altså mellem alle relevante fagpersoner for at sikre dig den bedst mulige plan rettet mod uddannelse og job. Derudover inddrages muligheden for at rådgive dig om fritidsaktiviteter og andre frivillige tilbud, det kan give mening at deltage i. Du kan se mere her.

Én indgang

Du kan som ung i alderen 15-25 år, eller som forælder til unge under 18 år, henvende dig til den kommunale ungeindsats og få hjælp i alle spørgsmål omkring uddannelse og beskæftigelse.

Vil du vide mere om den kommunale ungeindsats, eller har du spørgsmål omkring uddannelse og beskæftigelse, så kontakt din uddannelsesvejleder. Hvis du i forvejen har en sagsbehandler i kommunen, er du også velkommen til at kontakte denne.

Én uddannelsesplan

Vi tager altid udgangspunkt i din aktuelle situation og dine uddannelses- og jobønsker. Sammen finder vi en vej til at opfylde disse, eller ved fælles hjælp at få øje på nye muligheder.

Vi udarbejder sammen en uddannelsesplan. Denne er en køreplan for, hvordan vi fastholder dine målsætninger både på kort og på længere sigt.

Vi samler oplysninger på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser i uddannelsesplanen, så vi kan koordinere og skabe gode sammenhængende løsninger, hvis det giver mening – og hvis du giver os lov

Vigtigst af alt er, at det er din plan

Én kontakt

Hvis du har store udfordringer med at gennemføre din uddannelse eller have en god og sammenhængende hverdag, kan du i samarbejde med din sagsbehandler eller uddannelsesvejleder eventuelt få tilknyttet en kontaktperson.

En kontaktperson kan hjælpe dig til at få overblik over din hverdag og hjælpe dig godt i gang – eller videre på vej – med din uddannelse. Og så kender han eller hun kommunens tilbud og regler rigtig godt, og kan derfor fortælle dig om de muligheder, du har, og om de aftaler, du skal overholde.

Den kommunale ungeindsats er bindeled til Den forberedende grunduddannelse FGU

Den forberedende grunduddannelse er et tilbud for dig mellem 15 og 24 år, der har brug for at blive afklaret til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller til at få et arbejde.

Det kan også være for dig, som ikke har fået en afsluttende eksamen fra grundskolen, eller som har lave karakterer, som betyder, at du ikke kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

  • Er du i tvivl om, hvilken vej du skal gå for at gennemføre en uddannelse eller finde et job?
  • Er du ikke parat til at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse?
  • Har du udfordringer, som kan gøre uddannelse og arbejde svært for dig lige nu?
  • Har du brug for at få mere tid til at få lært dansk, matematik, engelsk og måske naturfag eller samfundsfag?
  • Vil du gerne lære på en praktisk måde ved at producere varer og løse opgaver ude hos kunder eller på værksteder eller ved at være i praktik?
  • Eller er du droppet ud af en ungdomsuddannelse?

Så kan FGU måske være rigtig god for dig.

Faaborg-Midtfyn Kommune har et tæt samarbejde blandt andet FGU Syd- og Midtfyn, som omfatter tre skoler i henholdsvis Ringe, Faaborg og Svendborg.

Vil du vide mere om FGU, så kontakt din uddannelsesvejleder eller FGU Syd- og Midtfyn.

Send sikkert til Center for Opvækst og Læring

Har du brug for at sende personfølsomme oplysninger til Center for Opvækst og Læring, kan du sende via borger.dk

Send sikkert til Center for Opvækst og Læring