Få hjælp til at komme i job som førtidspensionist

Organisationen ”Jobbanken” arbejder for, at du som førtidspensionist kan få et job.

Organisationen Jobbanken arbejder for, at du som førtidspensionist kan komme ind på arbejdsmarkedet. Jobbanken arbejder med og for borgere med følsomt sind eller en psykisk diagnose, hvor det netop er det psykiske, som har været basis for at få tilkendt førtidspension.
Jobbanken har en nær kontakt med virksomheder i deres netværk og arbejder for at øge virksomhedernes opmærksomhed over for mulighederne og fordelene ved at ansætte et menneske med psykiske udfordringer.

Du kan kontakte Jobbanken via deres hjemmeside, og så bliver du inviteret til en uforpligtende samtale om, hvad du kunne tænke dig, og hvad Jobbanken kan tilbyde dig. Det kan være en eller flere individuelle samtaler, hjælp med virksomhedskontakt og mange andre ting, alt afhængigt af din situation og dit behov for hjælp til at finde et job. Der kan eventuelt også være mulighed for at mindre holdforløb.

Veje til job

Der kan være flere forskellige veje til et job, når man er førtidspensionist. Det kan være deltidsjobs eller job med løntilskud. Det kan også være, at både du og en virksomhed mødes bedst ved at starte op med en praktik. En medarbejder fra Jobbanken vil tale om de forskellige muligheder for dig.

Jobbankens hjælp til dig kan f.eks. være:

  • Hjælp til CV og forskudsopgørelse
  • At finde relevante virksomheder og eventuelt deltage i jobsamtalen
  • Forskellige idrætstilbud
  • Kurser og undervisning.

Jobbanken har et samarbejde med Jobcentret om at udbrede kendskabet til Jobbanken. Men vi deler ikke informationer om borgere med hinanden.

Læs mere om Jobbanken her

Kontakt Jobbanken her