Erfaringer fra pilotprojekt

Præsentation af erfaringer fra pilotprojektet Sund kost 2009-2011.

Erfaringer fra pilotprojektet

Faaborg-Midtfyn Kommune gennemførte det 2-årige pilotprojekt Sund kost fra 2009 til 2011.

Projektet blev gennemført i samarbejde med DGI-Huse og Haller. Deltagerne var Svanninge Hallen, Midtfyns Fritidscenter og Faaborg Fritidscenter (nu Forum Faaborg).

Det lærte vi af projektet:

1. Det tager tid

Kostkulturen i danske idrætsfaciliteter er træg. En kostomlægning tager lang tid og kræver tålmodighed og vedholdenhed.

Erfaringerne i projekthallerne viser, at de fleste af af de daglige brugere meget hurtigt accepterer og værdsætter sund kost. Men gæster og ”udehold” efterspørger ofte traditionelle cafeteriavarer som pølser og pommes fritter.

2. Vær offensiv

Når kunder spørger efter traditionelle cafeteria-varer, kan cafe-medarbejderen let  opfatte det som en kritik af de nye sunde kosttilbud.

Derfor er det vigtigt at være offensiv og anvise sunde alternativer, f.eks. uddele gratis smagsprøver til kunder, som forekommer tvivlende overfor de nye og sunde varer.

3. Nye kundegrupper

Der kommer nye kunder i cafeen, når der sælges sund kost.

I Svanninge Hallen er det  tydeligt, at medlemmer af fitness-afdelingerne udgør en ny og sund-kost-bevidst kundegruppe. I Midtfyns Fritidscenter er en anden ny målgruppe ”løb med Midtfyns Posten”.

I begge projekthaller har daglige brugere  ventet på sund kost. De har ikke tidligere handlet i cafeen, men sund-kost-initiativerne har medført interesse.

To af de tre projekthaller vil i fremtiden prøve at anvende den sunde kostprofil aktivt og offensivt til at tiltrække arrangementer og aktiviteter.

4. Faglig stolthed

I Midtfyns Fritidscenter har medarbejderne i køkkenet vist interesse for sund kost og været engageret i det fagligt funderede sunde tiltag. Særligt de unge medhjælpere har udvist stor interesse for at være med og få mere at vide om sund kost.

I Svanninge Hallen har sund-kost-projektet skaffet flere og nye frivillige hjælpere i cafeen. De centrale kræfter blandt de nye frivillige er udelukkende med, fordi profilen er omlagt til sund kost.

5. Ambassadørkorps og medejerskab

Projekthallerne har arbejdet med inddragelse af de daglige brugere i forbindelse med kostomlægningen. Mest tydelig har det været i Svanninge Hallen, som har etableret et lille ”ambassadørkorps” på 3 personer.

De har medvirket til at promovere sund-kost-initiativerne over for brugere, og de har som halinspektørens forlængede arm været med til at vurdere kundernes modtagelse af sund kost.

Midtfyns Fritidscenter har arbejdet med at inddrage foreningerne gennem møder  og særlige tilbud ved foreningsarrangementer.

I Faaborg Fritidscenter har der ikke været overskud til at etablere et ambassadørkorps.

6. Kampen om køkkenet

Mange interesser er i spil omkring idrætshallernes cafeer. Langt de fleste er enige om, at sund kost er en god og naturlig udvikling. Alligevel er der modstridende interesser, som medfører modstand.

Det kan eksempelvis være kunder, som plejer at hygge sig med pommes fritter eller medarbejdere/frivillige, som har lært at tilberede pølser og nu skal lære nye arbejdsgange.

Det kan også være en bestyrelse eller ledelse, som er bekymret for økonomien.
Det er vigtigt at finde ud af, hvordan modstanden skal håndteres.

7. Hent hjælp

I projekthallerne har der været interesse for og kompetence til at udvikle opskrifter og menuer selv, men det kan også være en fordel at hente ekstern inspiration og hjælp.

Det er afgørende at huske, at der ikke findes egentlige sandheder om sund kost, så en populær menu i én hal vil ikke nødvendigvis være populær i en anden. Derfor skal kosten tilpasses de lokale forhold.

Inspiration og hjælp kan eksempelvis hentes via internettet.

8. Svært af gøre økonomisk status

Projekthallerne har løbende arbejdet med økonomisk dokumentation, men det er umuligt at opstille afgrænsede og klare sund-kost-regnskaber. Der kan dog udledes nogle generelle retningslinjer:

  • Vær bevidst om prissætning og foretag altid konkrete prisberegninger. Prisen skal bero på omkostninger til indkøb, produktion og spild. Avancen varierer fra cafe til cafe afhængig af omkostninger til husleje, medarbejdere og maskinel.

    Det forekommer banalt, men er særlig afgørende, når perspektivet i cafeen ændres fra et rent fokus på ”hvad plejer kunderne at købe og hvad kan vi tjene på det?” til et fokus i retning af ”hvad skal en ny kostprofil indeholde og hvordan skaber vi ejerskab i kundekredsen?”
  • Sæt fokus på volumen, hvornår er der potentielt mange kunder i cafeen? På de tidspunkter skal sund-kost-tiltagene køre på fuld damp. På andre tidspunkter er sund kost nedtonet. Det er dog vigtigt, at sund kost nedtones i form af et mindre samlet varesortiment - ikke i form af, at der igen sælges pommes fritter og pølser.
  • Sund kost skaber ikke profit på den korte bane. Erfaringen fra Svanninge Hallen og Midtfyns Fritidscenter viser, at omsætningen stiger med introduktion af sund kost. Men samtidig falder avancen. I Faaborg Fritidscenter har cafeen givet et større underskud, hvilket dog ikke alene skal tilskrives sund kost, men generelle ændringer i cafedriften.
  • Erfaringerne i projekthallerne viser, at kunderne generelt ikke finder priserne urimelige og dyre og nogle roser de nye initiativer. Sund kost skal derfor ikke begrundes med øget fortjeneste, men opfattes som en generel investering i hallens samlede profil.

Vejen til sund kost

Det tager tid at ændre kostprofil i en idrætshals café. Her er beskrevet nogle vigtige faser og opgaver:

Procesvejledning

Anbefalinger

Kontakt

Theis Bavnhøj Hansen
72 53 80 54
tbhan@fmk.dk