Fyr fornuftigt i brændeovnen

Tænd fra toppen og fjern op til 80% af partikler i røg når du tænder op i brændeovnen.

Ved at "tænde i toppen" sker der det, at partiklerne, der trænger op fra brændet i højere grad bliver brændt af, når de møder flammen. Har man flammerne i bunden, vil der opstå en masse røg og partikler i brændet over flammen, der ikke bliver brændt af, men fortsætter videre op i skorstenen.

Denne viden kommer fra en undersøgelse fra 2008. Den siger at udledningen af skadelige partikler ved optænding i brændeovne kan reduceres mellem 50-80%. Ovntype var ret afgørende (nogle giver hurtigere "slip" på røgen end andre) ligesom type af skorsten, fugtighed af brænde, temperatur osv. havde signifikant indflydelse.

Læs mere om metoden på Miljøstyrelsens webside