Gadekær

Gadekærene har stor betydning for landsbyerne. Der er mulighed for at få hjælp til at forbedre områderne.

Muligt at gøre noget ekstra for gadekærene

Gadekærene er meget forskellige, det samme gælder vedligeholdelsen og deres nuværende funktion. Tidligere havde de en vigtig funktion som f.eks. vandingssted eller branddam. I dag fungerer de mere som byens mødested.

De fleste gadekær ligger på gadejord, som er fælles ejendom.

En række steder står borgerforeninger eller gadekærslav for vedligeholdelsen, andre steder er der ikke så stor opmærksomhed, og kærene forfalder.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der afsat ressourcer til at restaurere og forskønne gadekærene i de kommende år. Forbedringerne sker i samarbejde med de lokale gadekærslav og foreninger.

De kommende år er der afsat 250.000 kr. årligt til restaurering og forskønnelse.

Har du et forslag og ønske om at gøre noget ved gadekærene i dit område, kan du kontakte lokalrådet i dit område. De ved hvilke planer der er og kan hjælpe med at sætte noget i gang sammen med kommunen.

Gadekærenes historie

Landsbyens gadekær er ofte landsbyens ældste anlæg, en del af byens fælles rum og identitet, og et minde om historien i landsbyerne.

I dag er gadekærenes vigtigste funktion at være mødested for beboerne i området, og de har en betydning for, hvordan byen opleves.

I årene før udskiftningen ca. 1790-1840 var gadekærene i højere grad en livsnødvendighed for landsbyens beboere.

Gadekærene fungerede som vandingssted for landsbyens dyr. Det var her, de fritgående dyr som ænder og gæs holdt til, og de større dyr blev trukket hen for at drikke, inden de kom ud i engene.

Gadekærene var også stedet, hvor vognene blev trukket hen for at blive vasket, og i tilfælde af brand blev vandet til slukningen hentet i gadekæret.

Efter udskiftningen blev behovene ændret. Gårdene fik egen brønd og funktionen som vandingssted forsvandt. Behovet for arealer omkring gadekærene forsvandt, og de  fungerede nu primært som branddamme.

I denne periode blev der flere steder støbt sider i beton for at spare på pladsen.

Vedligeholdelsen af gadekærene blev styret af brandpolitivedtægten, som pålagde de enkelte landsbyer at oprense og vedligeholde branddammen. Funktionen som branddam forsvandt op gennem 1900-tallet, hvor der blev opsat en del brandhaner, og brandvæsenet fik større og bedre udstyr til slukning af brandene.

1. juli 1992 blev Naturbeskyttelsesloven ændret, så vandflader over 100 m2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Ud over gadekærenes rekreative og kulturhistoriske værdi er det derfor også vigtigt at have for øje, at der kan være naturværdier knyttet til dem.