Bredbåndspuljen 2023
Vil du søge om tilskud fra Bredbåndspuljen? Så er det nu, du skal gå i gang, og på Styrelsen for Dataforsynig og Infrastrukturs webside kan finder du vejledning til, hvordan du gør.
Her kan du bl.a. læse om
- Den almindelige ordning (ansøgning med flere adresser
- Den særlige ordning (ansøgning med en adresse)
- Ansøgningsprocessen i hovedtræk.
Der er 100 mio. kr. i puljen, hvoraf 25 mio. kr. er til ansøgninger fra den særlige ordning for enkeltstående adresser.
Det kan Faaborg-Midtfyn Kommune hjælpe dig med
I de seneste år har Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejdet med Fynsland og lokalråd arbejdet for, at alle dele af kommunen får hurtigt og stabilt bredbånd, og at der sikres sammenhængende områder, så flest mulige husstande kommer med. Derfor støtter kommunen op om lokale bredbåndsinitiativer på flere måder.
Udrulning af den digitale infrastruktur er markedsbaseret, hvilket er bestemt i Statens Teleforlig, hvilket vil sige, at det er branchen som udruller infrastrukturen og løbende udbygger denne.
Vi kan som kommune bl.a. hjælpe dig med:
- Kortafdækning af dit lokalområde og få viden om, hvordan din lokale sammenslutning kan se ud.
- Hjælp til formidling af projektet, f.eks. i forhold til presseomtale og anden form for videndeling.
- Vejledning, sparring og hjælp, både i forbindelse med bredbåndsprojekter generelt og til ansøgningsrunder til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bredbåndspulje.
- Kommunal medfinansiering på 4.000 kr. pr. husstand i forbindelse med ansøgning af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bredbåndspulje.
Derudover er du velkommen til at kontakte Faaborg Kommune, hvis du mangler yderligere vejledning til at komme i gang med et projekt om bedre bredbånd. Vær opmærksom på, at bredbåndsteknologien både kan være kablet og trådløst.
Jo før man kommer i gang, jo nemmere er det at komme godt rundt omkring optimering af projektet.
Du kan i øvrigt læse mere om bredbåndspuljen generelt, samt tilmelde dig Styrelsens nyhedsmail på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs webside.
Kontakt
Bredbåndsansvarlig i Faaborg- Midtfyn Kommune
Tlf. 7253 2074
E-mail lokalsamfundFMK@fmk.dk