Energistyrelsens bredbåndspulje

Energistyrelsens bredbåndspulje yder støtte til lokale bredbåndsprojekter i områder, der har dårlig internetdækning.

Faaborg-Midtfyn kommune deltager ikke med vejledning om- eller tilskud til bredbåndspuljen.

Du kan orientere dig om Energistyrelsens bredbåndspulje og hvordan man ansøger om støtte her: https://sdfi.dk/digital-infrastruktur/bredbaand/bredbaandspuljen

 

Luk alle
Åben alle

Pulje til bedre mobil- og bredbånd

Ønsker du at få bedre bredbåndsløsning, er der nu mulighed for at søge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur Bredbåndspulje 2022.

Som noget nyt er puljen delt i to
• Den almindelige ordning
• Der skal være flere med tilskudsberettigede adresser, der går sammen i et projekt og søger.
• Det fremgår af styrelsens bredbåndskort, hvilke adresser, der er tilskudsberettigede. Gule- og orange adresser er tilskudsberettigede, hvide er ikke. Bredbåndskortet kan ses her
• Den særlige ordning

o Der kan søge som enkeltstående adresse eller gå sammen med andre tilskudsberettigede adresser i et projekt under den almindelige ordning.
o Tilskud kan gives til dækning af bolig-, virksomheds- og sommerhusadresser, der ligger i en landzone eller sommerhusområde, og som maksimalt har adgang til 30 Mbit/s download eller 5 Mbit/s upload.
o Adressen skal desuden ligge mere end 500 meter fra nærmeste adresse, som er tilskudsberettiget og mere end 200 meter fra nærmeste adresse, som allerede har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

For den særlige ordning er der allerede annonceringsfrist d. 13. juli 2022.
Du kan læse om Bredbåndspuljen på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside.
Det er også herfra, du skal søge puljemidler.

Guide til bedre lokal bredbåndsdækning

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har sammen med KL lavet en guide om, hvad man kan gøre lokalt for at styrke bredbåndsdækningen.

Sådan gør du:

  1. Undersøg dine muligheder for at få en hurtigere bredbåndsforbindelse på Tjekditnet.dk
  2. Findes der andre udbydere på din adresse, så kontakt disse og få et tilbud på en løsning
  3. Findes der ikke andre udbydere på din adresse, så undersøg, om dine naboer har samme problem og gå sammen om løsningen
  4. Undersøg, om der er andre udbydere i naboområderne og kontakt disse og andre med henblik på at få et samlet tilbud for fx hele dit lokalområde
  5. Vær opmærksom på, at der findes flere forskellige typer bredbåndsteknologier

 

Kommunal medfinansiering til bredbåndsprojekter

Folketinget har besluttet at igangsætte en 7. runde af bredbåndspuljen i 2022 og der er 100 mio. kr. i puljen.

I stil med de tidligere runder ydes der kommunal medfinansiering fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kriterierne herfor støtter op om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kriterier, sådan at det sikres, at den kommunale medfinansiering bidrager til pointforøgelse hos det enkelte projekt.

Faaborg-Midtfyn medfinansiering med 4000 kr. pr. tilskudsberettiget adresse, jf. kriterierne her for.

 

Har I planer om at starte et bredbåndsprojekt?

Hvis du/I allerede nu går og tænker på et nyt bredbåndspuljeprojekt i jeres område, eller har et projekt, som ikke er gået igennem i den forgangne runde, så kontakt os endelig, så hjælper vi gerne i gang med vejledning etc.

Jo før man kommer i gang, jo nemmere er det at komme godt rundt omkring optimering af projektet.
Du kan i øvrigt læse mere om bredbåndspuljen generelt, samt tilmelde dig nyhedsmail på Energistyrelsens hjemmeside om bredbåndspuljen.

Har du spørgsmål
Landdistriktskoordinator
Jens Peter Jacobsen
72 53 20 74
jepja@fmk.dk

Spørgsmål? Kontakt os

Kultur og Fritid

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 80 00

Send en mail

Skriv sikker til os