Kørekort udstedt i Singapore, USA, Canada, Australien, Chile, Bosnien-Herzegovina, Serbien, New Zealand, Isle of Man eller Israel

Her kan du læse om hvad du skal gøre med dit kørekort når du er flyttet til Danmark fra udlandet.

Dit kørekort skal ombyttes

Er dit kørekort udstedt i Singapore, USA, Canada, Australien, Chile, Bosnien-Herzegovina, Serbien, New Zealand, Isle of Man eller Israel skal det ombyttes til et dansk kørekort.

Du skal medbringe:

  • Gyldigt udenlandsk kørekort.
  • Gyldigt pas.
  • Lægeattest udstedt af egen praktiserende læge.
  • Lægeattesten skal afleveres i en lukket kuvert og må ikke være over 3 måneder gammel.
  • Foto eller køb foto i Borgerservice
    Læs om krav til foto her: foto til pas og kørekort.
  • Gyldig opholdstilladelse, hvis du ikke er nordisk statsborger.
  • Betalingskort eller kontanter til betaling for ombytningen. se priser

Du skal afgive en erklæring om at have 2 års reel føreranciennitet og en erklæring om, at du ikke har været frakendt førerretten i de seneste 5 år.

Du skal ikke til kontrollerende køreprøve.

Kørekortet skal være udstedt på et tidspunkt, hvor du ikke har haft dansk bopæl i 6 måneder.