Pas

Her på siden finder du alle de informationer, du skal bruge, når du eller dit barn skal have pas for første gang eller forny det gamle

Du skal møde op i Borgerservice

Uanset om du skal have dit første pas eller forny det gamle, skal du møde op i Borgerservice. Hvis du skal have lavet pas til dit barn, skal du også tage barnet med. Husk at begge indehavere af forældremyndigheden skal give samtykke til børnepas.

Pasfoto

Borgerservice i Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder at tage et pasfoto af dig. Fotoet skal bruges digitalt og koster 135 kr. Bemærk at du ikke får papirbilleder med hjem.

Vær opmærksom på:

  • Vi tager ikke billeder af børn under 4 år.
  • Der kan være situationer hvor det vil være vanskeligt at tage foto af kørestolsbrugere.

Du skal medbringe:

  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys
  • original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller andet egnet legitimation samt billedlegitimation, hvis du ikke har et pas i forvejen
  • fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort
  • et vellignende foto, som lever op til billedkravene.