Pas til danskere bosiddende i udlandet

Du kan bestille passet ved besøg i Danmark

Hvis du er dansker, bor i udlandet og skal have et nyt dansk pas, er det billigst, hvis du bestiller passet, når du er på besøg i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved personlig henvendelse til Borgerservice i enhver kommune. Du behøver ikke at bo i kommunen eller have nogen særlig tilknytning til den.

Hvis du ikke kan komme til Danmark

Hvis du ikke kan komme til Danmark, kan du søge om pas på de danske ambassader og konsulater.

Udenrigsministeriets hjemmeside finder du landelisten. Her kan du klikke dig frem til, hvor ambassaden og/eller konsulaterne ligger i det enkelte land, samt hvordan du ansøger, hvad du skal betale og hvilke dokumenter, foto og andet du skal have med.

Det er ikke alle ambassader der kan udstede pas.
Udenrigsministeriets hjemmeside kan du se hvilke ambassader der kan hjælpe med udstedelse og udlevering af pas.