Kvalitets­standard for Diabetes­rehabilitering

I kvalitetsstandarden får du information om, hvilken hjælp du kan forvente, når du henvender dig om Diabetesrehabilitering.

Kvalitetsstandarden har afsæt i gældende lov på området og i det fastsatte serviceniveau af
kommunalbestyrelsen.
Kvalitetsstandarden er godkendt den 04. juni 2013.

Luk alle
Åben alle

Område

Diabetesrehabiliteringen i Faaborg-Midtfyn er en del af forløbsprogram for voksne patienter med type 2-diabetes i Region Syddanmark.

Diabetesrehabiliteringen er forankret i Det mobile Sundhedscenter under Fagsekretariat Sundhed & Handicap og udføres som et samarbejde med Sygeplejen under Fagsekretariat Pleje & Omsorg.

Ydelsens lovgrundlag

Diabetesrehabiliteringen er en del af Sundhedslovens § 119, hvori det fremgår af Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Dette uddybes endvidere i § 119, stk. 2, hvori det fremgår at Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Målgruppe

Inklusionskriterier
Målgruppen inkluderer borger i Faaborg-Midtfyn Kommune, som har en nyopdaget eller tidligere kendt type 2-diabetes, uanset medicinsk behandling.

Herudover skal borgeren kunne opfyldende følgende:
• Være motiveret samt kunne opstille mål
• Selv kunne stå for transporten
• Være gruppeegnet
• Bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune
• Være over 18 år


Eksklusionskriterier
Følgende borgere er ikke omfattet af tilbuddet:
• Borgere med type-I diabetes
• Sårbare borger med diabetes og med ringe egenomsorg og comorbiditet
• Borgere med aktiv misbrug
• Borgere, som er bosiddende på kommunale døgninstitutioner.

Henvisnings – bevillingsgrundlag

Henvisning til diabetesrehabilitering skal ske via praktiserende læge.

Vurdering af henvisning og visitation til diabetesrehabilitering foretages af det sundhedsfaglige team bag forløbet.

Procedure for et vejledningsforløb

• For hver henvisning vurderes om vedkommende er indenfor målgruppen som kan indgå i diabetesrehabiliteringen
• Ved afslag gives skriftligt afslag med begrundelse.
• Ved bevilling varetager Det mobile Sundhedscenter indkaldelse af borgeren
• I de tilfælde hvor borgeren ikke ønsker den gruppebaserede undervisning tilbydes i stedet individuel vejledning hos kost eller motionsvejleder 
• Alle vejledningsforløb afsluttes med en evaluering/status sammen med borgeren med samtidig plan/perspektiv for fremtiden.
• Ved samtykke sendes status til praktiserende læge.

Formål med støtten eller bevillingen

Diabetesrehabiliteringens formål er, at:

• Støtte og styrke mennesker med type 2-diabetes gennem en systematisk involvering af deltagernes hverdag og problemer i undervisningen
• Medvirke til og understøtte muligheden for at skabe et netværk med ligestillede og hvor samarbejde med frivillige organisationer kan medvirke til at sikre den nødvendige forankring.

Hvilke opgaver indgår i støtten eller bevillingen

Diabetesrehabiliteringen involverer:

• Individuel startsamtale, som kan foregå i eget hjem eller på kontaktpersonens kontor
• Et obligatorisk gruppeforløb af seks gange
• Individuelt tilrettelagte tilvalgsmoduler
• Opfølgende møder i gruppen efter tre og seks måneder med særlig fokus på netværksdannelse og fastholdelse

Hvilke opgaver/forhold indgår ikke i støtten/bevillingen

Der ydes ikke tilskud til transport til og fra vejledningen.

Normeringsforhold og leverandører

Undervisningen på diabetesrehabiliteringen varetages af:

• Klinisk diætist
• Fysioterapeut
• Diabetessygeplejersker
• Fodterapeut
• Psykolog


Undervisningen afvikles som:

• Startsamtale á ca. 1 times varighed
• Gruppeforløb med plads til 10-12 deltager pr. gruppe eksklusiv pårørende
• Gruppesessionerne afvikles én gang ugentligt i seks uger og varer 3 timer per gang

• Opfølgningsgangen efter tre måneder er á to times varighed og vil foregå som individuel videokonference
• Opfølgningsgangen efter seks måneder er á to timers varighed og vil foregå som et traditionelt gruppebaseret tilbud med fremmøde

Er der mulighed for valg af leverandør

Der er andre leverandører på markedet som borgeren kan vælge. Ved valg af anden leverandør gives ikke tilskud.

Omkostning for borgeren

Ydelsen er gratis.

Kvalitetsmål

  • At borgeren senest tre uger før et gruppeforløbs opstart kontaktes med henblik på aftale om tid for individuel opstartssamtale
  • At der identificeres minimum 10 deltagere til alle planlagte hold
  • At minimum 85 % af de inkluderede deltagere gennemfører alle undervisningsgange samt to opfølgningsgange
  • At 75 % af deltagerne oplever at diabetesrehabiliteringen har medvirket til at livet med diabetes er blevet lettere at håndterer i hverdagen
  • At 75 % af deltagerne er bevidste om, hvordan de kan udnytte de allerede eksisterende frivillige organisationer
  • At alle deltagere, som har gennemført et tilbud om diabetesrehabilitering, har oplevet de teknologiske løsninger, som værende succesfulde

Kvalitetsopfølgning/ opfølgning af kvalitetsmål

Kvalitetsmålene følges op via statistikker og brugertilfredshedsundersøgelser

Særlige forhold

I forbindelse med sommerferie i juli, samt søgnehelligdage, jul og påske kan kvalitetsmål for tid for kontakt før opstart ikke overholdes.

Henvisning sendes til:
Sundhed og Omsorg
Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Nørrevænget 1
5854 Gislev
7253 8243
E-mail: Sundhed@fmk.dk (mailadressen må ikke anvendes til at sende personfølsomme
oplysninger – sikker post sendes via Borger.dk)

Henvisningen kan sendes som blanket LÆ165 eller elektronisk (Edifact)

Information

Sundhed og Ældre
Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43
E-mail sundhed@fmk.dk (mailadressen må ikke anvendes til at sende personfølsomme
oplysninger – sikker post sendes via Borger.dk)