Kvalitets­standard for Støtte til nødvendige merudgifter, voksne

Serviceniveau for støtte til merudgifter ved handicap ser du i Kvalitetsstandarden, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 18. februar 2019.

Luk alle
Åben alle

Hvilke aktiviteter indgår i standarden?

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Hvad er lovgrundlaget for standarden?

Serviceloven § 100

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Hvem kan modtage ydelsen?

Borgere der er mellem det fyldte 18. år og pensionsalderen, og som har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Nedsættelsen skal:

  • Være varig
  • Have konsekvenser af indgribende karakter i hverdagen
  • Betyde, at der ofte er iværksat ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger.

Merudgiften skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning.

Borgere, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 kan ikke få hjælp til nødvendige merudgifter med mindre borgeren samtidig har en BPA-ordning. 

Standarden omfatter typisk/hyppighed

Typiske merudgifter er f.eks.:

  • Medicinudgifter
  • Kørsel til behandling
  • Håndsrækninger
  • Ekstra vask
  • Store driftsudgifter til handicapbil

Desuden nævnes følgende i vejledningen:

  • Beklædning
  • Forsikringer
  • Indskud i en lejebolig og andre udgifter ved boligskift
  • Forhøjede huslejeudgifter
  • Merudgifter til fritidsaktiviteter
  • Udgifter til flytning

Andre særlige forhold/ afledte forhold

Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers  sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Der laves et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Merudgifterne vedrører såvel
løbende udgifter som enkeltudgifter.

For at få dækket merudgifter skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mindst 534 kroner om måneden eller mindst 6.408 kroner årligt (2018-niveau). "Sandsynliggjorte merudgifter" betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som man må regne med, at den pågældende får i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal altså ikke løbende søges hjælp til dækning af hver enkelt merudgift men derimod til dækning af sandsynliggjorte merudgifter for en periode, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for det kommende år.

Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.-2.500 kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter (2018-niveau).

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 ophører, når:

  • den berettigede når pensionsalderen og opnår ret til folkepension (med mindre man opsætter udbetalingen af folkepension efter § 15a i lov om social pension)
  • betingelserne ikke længere er opfyldt
  • merudgifterne ikke længere udgør mindst 6.408 kr. årlig

Ansøgning om dækning af merudgifter sendes til Myndighed, Socialområdet.

Der foretages årlig opfølgning på bevilling af merudgiftsydelse.

Klagevejledning

Hvis borgeren er uenig i afgørelsen, er der mulighed for at klage inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget jf. retssikkerhedsloven §§ 60 og 67. Når kommunen har modtaget klagen vurderes, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold. Får borgeren ikke medhold sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen jf. retssikkerhedsloven § 66.