Efterlevelseshjælp

Du kan søge om efterlevelseshjælp efter din ægtefælle, hvis din indkomst er under et vist beløb.

Fold alle ud

Information, til dig der har mistet

Der er mange forhold at tage stilling til, når man har mistet. Du kan få mere information og svar på de typiske spørgsmål her:

Guide: Når livet slutter

Hvad er efterlevelseshjælp?

Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, du kan søge, hvis din ægtefælle eller samlever dør.

Hvem kan få efterlevelseshjælp?

Du kan søge om efterlevelseshjælp, hvis din ægtefælle eller samlever dør, og du:

  • har boet sammen med din ægtefælle eller samlever de seneste tre år før dødsfaldet i Danmark eller et EU-/EØS-land eller Schweiz
  • er omfattet af dansk lovgivning om social sikring eller som pensionist modtager sygehjælp for dansk regning eller som medforsikret familiemedlem sammen med din nu afdøde ægtefælle modtager sygehjælp for dansk regning
  • ikke får eller tidligere har fået efterlevelsespension, dvs. at du ikke har modtaget din ægtefælles eller samlevers førtids- eller folkepension i tre måneder efter vedkommendes død
  • tjener mindre end 382.273 / 387.051 (2019 / 2020) om året inklusive formuetillæg.

Hvordan søge jeg om efterlevelseshjælp?

Du søger om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark ved at bruge en digital selvbetjeningsløsning.

Udbetaling Danmark skal have modtaget din ansøgning senest seks måneder efter din ægtefælles/samlevers dødsfald.

Søg efterlevelseshjælp

Hvor meget kan jeg få i efterlevelseshjælp?

Du kan højst få  14.860/15.046 (2019 / 2020) i efterlevelseshjælp. Hjælpen udbetales som et engangsbeløb, og du skal betale skat af beløbet.

Efterlevelseshjælpen afhænger af din indkomst og din formue.

Skemaet viser efterlevelseshjælpens størrelse i 2019:

ÅRLIG INDKOMST INKL. FORMUETILLÆG (KR.)EFTERLEVELSESHJÆLP (KR.)
Under 244.65614.860
Mellem 244.657 - 259.94713.374

Mellem 259.948 – 275.238
11.889

Mellem 275.239 – 290.529
10.401

Mellem 290.530 – 305.820
8.914
Mellem 305.821 – 321.111
7.432

Mellem 321.112 – 336.402
5.943
Mellem 336.403 – 351.6934.460
Mellem 351.694 – 366.9842.972
Mellem 366.985 – 382.2721.487
382.273 eller mere0
Skemaet viser efterlevelseshjælpens størrelse i 2020:
ÅRLIG INDKOMST INKL. FORMUETILLÆG (KR.)EFTERLEVELSESHJÆLP (KR.)
Under 247.71415.046
Mellem 247.714 - 263.19613.541
Mellem 263.197 - 278.67812.038
Mellem 278.679 - 294.160 10.531
Mellem 294.161 - 309.6429.025
Mellem 309.643 - 325.1247.525
Mellem 325.125 - 340.6066.017
Mellem 340.607 - 356.0884.516
Mellem 356.089 - 371.5703.009
Mellem 371.571 - 387.0501.506
387.051 eller mere0

 

 

Sådan beregner Udbetaling Danmark din årlige indkomst

Udbetaling Danmark beregner din årlige indkomst ud fra din indkomst måneden før din ægtefælles/samlevers dødsfald. Den årlige indkomst omfatter personlig indkomst inklusive udbetalinger som følge af dødsfaldet, positiv nettokapitalindkomst og formuetillæg.

Hvad er kapitalindkomst?

Kapitalindkomst dækker fx over:

  • alle former for renteindtægter og renteudgifter

  • lejeindtægt for værelser udlejet fra egen ejerbolig
  • gevinst/tab på obligationer
  • over-/underskud ved skibsanparter

Nettokapitalindkomst er positiv kapitalindkomst fratrukket negativ kapitalindkomst.

Hvad er formuetillæg?

Hvis du har formue over 152.907 / 154.818 (2019 / 2020) beregner Udbetaling Danmark et formuetillæg på 30 pct. af den del af formuen, der overstiger beløbet. Formuetillægget lægges oven i din årlige indkomst. I beregningen af formuetillægget indgår fx:

  • indestående i banken
  • pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
  • kontanter
  • værdi af bil
  • ejendomsværdi
  • værdi af andele i andelsboligforeninger
  • gæld til realkreditinstitut, banker m.m.

Eksempel for 2020

Hvis du har en formue på 200.000 kr., forhøjer Udbetaling Danmark i 2020 din indkomst med 30 pct. af (200.000 - 154.818) = 30 pct. af 45.182 = 13.555 kr.

 

 

Hvornår bliver efterlevelseshjælpen udbetalt?

Efterlevelseshjælpen bliver udbetalt til din NemKonto, når Udbetaling Danmark har behandlet din ansøgning.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Hvis du søger om efterlevelseshjælp, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.
 
Sagsbehandlingsfristen er 4 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. Det er den tid, det må tage at behandle din ansøgning om efterlevelseshjælp færdig.

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at:

  • vedhæfte den nødvendige dokumentation
  • sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.

Se, hvordan sagsbehandlingsfrist og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er fastsat

 

 

Fuldmagt - hvis du skal hjælpe en pårørende

Hvis du skal hjælpe en pårørende

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.


Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Gå til fuldmagt med NemID - for den, der vil give fuldmagten

Hent blanket til papirfuldmagt uden NemID

Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

 

 

 

 

Vil du vide mere?

Har du mistet?

Hvis du har mistet en nær person, har du mulighed for at få informationer og gode råd til efter dødsfaldet.

Guide: Når livet slutter

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om efterlevelseshjælp, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Lovgivning

Aktivloven §85a

Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp