Efterlevelsespension

Det er Udbetaling Danmark som sørger for udbetaling af efterlevelsespension.

Fold alle ud

Kan jeg få efterlevelsespension?

Hvis du er pensionist, kan du få din ægtefælles eller samlevers folkepension udbetalt i tre måneder efter han eller hun er død. Det kaldes efterlevelsespension. For at få efterlevelsespension skal I enten være samlevende eller gift.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, du får nøjagtig det samme beløb udbetalt, som din afdøde samlever/ægtefælle fik. Det skyldes, at Udbetaling Danmark bruger dit bikort, når de udbetaler efterlevelsespensionen.

Hvis du har ret til efterlevelsespension, får du den automatisk udbetalt til din egen NemKonto. Efter de tre måneders efterlevelsespension vil din pension automatisk blive omregnet efter taksten for enlige.

Du har mulig for at frasige dig din efterlevelsespension

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter din private rådgiver for at få rådgivning om, det kan være en god idé for dig. Det kan fx være, hvis din afdøde ægtefælle eller samlever havde en høj indkomst.
Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Hvis du ikke ønsker at få din efterlevelsespension, skal du give Udbetaling Danmark besked:

Send Digital Post til Udbetaling Danmark, pension:

  • Gå ind på borger.dk
  • Tryk på digital post

Du kan søge om efterlevelseshjælp

Hvis du ikke har ret til efterlevelsespension, kan du søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark.

Du kan læse her:

Efterlevelseshjælp