Samtalegrupper for pårørende

Faaborg-Midtfyn Kommune, Sind og Bedre Psykiatri arbejder sammen om et tilbud med samtalegrupper for pårørende til mennesker, der er psykisk sårbare eller har en sindslidelse..

Tilbuddet er et element i samarbejdsprojektet Døren på klem til et rigere liv

Samtalegrupper

Grupperne består af 6-8 personer og en tovholder fra Bedre Psykiatri. Socialpsykiatrien står til rådighed med faglig viden til grupperne, og Det Mobile Sundhedscenter kan hjælpe de pårørende med at finde andre relevante tilbud i kommunen.

I grupperne er der gensidig tavshedspligt, og det er op til den enkelte, hvad man har lyst til at dele med gruppen.

At være pårørende til en sindslidende kan i perioder være hårdt, og der kan opstå tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Igennem flere år har der været samtalegrupper i Ringe og Faaborg, og de har haft stor betydning for deltagerne.

Som pårørende kan du have glæde af at:

  • Møde andre i samme situation
  • Få viden om, hvordan du passer på dig selv
  • Få viden om psykisk sygdom, og at det er muligt at komme sig
  • Få viden om, hvor I kan få hjælp

Henvend dig gerne til kontaktpersonerne, hvis du er interesseret i at høre mere om tilbuddet.

Kontaktpersoner

Projektleder Hanne Lund Jørgensen, tlf. 72 53 60 59, haluj@faaborgmidtfyn.dk

Henrik Sjøberg Rasmussen, telefon 22 38 47 72, henrik.ryslinge@gmail.com. Bestyrelsesmedlem i Bedre Psykiatris lokalafdeling.