Køreplaner

Find den bus og den afgang, der passer dig samt se ruter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Nye køreplaner fra 13. januar

FynBus skifter køreplaner for bybusserne i Odense og de regionale ruter på Fyn og Langeland. En række uddannelsesruter og nogle lokalruter i Faaborg får også nye køreplaner.

FynBus har justeret på afgangstiderne og på den tid, som mange af busserne har til at køre de forskellige strækninger. Dette er blandt andet baseret på data og input fra chauffører om, hvor busserne har haft for lidt eller for meget tid.

De nye køreplaner er lavet med udgangspunkt i, at busserne i Faaborg holder ved de nye stoppesteder på Banegårdspladsen (ved Lidl) i stedet for ved den gamle rutebilstation. De nye stoppesteder er dog ikke klar fra 13. januar, og derfor vil busserne i en periode stadig køre omkørsel til den gamle rutebilstation.

På enkelte regionale ruter er der færre afgange om eftermiddagen. Årsagen er, at antallet af passagerer i de regionale ruter er faldet generelt. Der er derfor behov for at reducere udgifterne til buskørsel.

 Læs mere og se de nye køreplaner på Fynbus' hjemmeside

FynBus driver busserne

Lokale og regionale busser kører i Faaborg-Midtfyn Kommune.

FynBus har ansvaret for driften, tilrettelægger ruterne og udarbejder køreplaner sammen med kommunen og regionen.

Regionale ruter

Regionale ruter er ruter, der kører ud over kommunegrænsen.

Lokale ruter

Lokale ruter er ruter, der holder sig inden for kommunegrænsen.

Firmaet Bergholdt varetager den lokale buskørsel.

Hvem kan køre med busserne

Den lokale buskørsel er tilrettelagt til at servicere folkeskolerne, men alle kan køre med busserne.

Udlevering af køreplaner

Køreplaner kan fås på kommunens biblioteker, på Faaborg Turistkontor samt i Borgerservice i Ringe og Faaborg.

Kontaktinfo

FynBus
fynbus@fynbus.dk
63 11 22 00

Elsebeth Gedde
elsge@fmk.dk
72 53 22 11

Alice Bekker
aljub@fmk.dk
72 53 21 58