Teletaxa

Teletaxa kører dig fra adresse til adresse indenfor 2 teleområder.

Hvem kan køre med

Alle kan bestille en teletaxa uden at være visiteret til dette fra kommunen - dog max. 8 personer pr. tur. Der er mulighed for at bestille dubleringskørsel til mere end 8 personer uden for tidsrummet 13.00-17.00.
Der køres fra adresse til adresse - du skal selv kunne stige ind og ud af teletaxaen.

Tidsrum for kørsel

Hverdage kl. 9.00 til 23.00.
Lørdage, søn- og helligdag fra kl. 9.00 til 18.00.
OBS: Der køres ikke d. 24/12 & 31/12.

Hvor kan du køre

Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt i 12 teleområder.
Der kan max. køres over 2 teleområder - se kort over teleområder i boksen under selvbetjening.

Hvornår kan du bestille

Kørsel skal altid bestilles mindst 2 timer før.

Du kan bestille teletaxi via computer eller smartphone - så kan du altid logge ind og se dine bestilte ture, bestille nye eller afbestille.

Se mere på www.fynbus.dk/flexbestilling

Du kan også bestille via telefon hos FynBus’ bestillingscentral på tlf. 63 11 22 55 (tast 1).

Når du bestiller skal du oplyse følgende

  • Navn og telefonnummer
  • Start og slutadresse for din tur (præcis adresse med gadenavn, husnummer og postnummer)
  • Antal personer du bestiller for
  • Om du medbringer større bagage (kuffert, rollator, sammenklappelig barnevogn eller andet)
  • Hvilke tidspunkt du ønsker afhentning eller om du gerne vil være fremme til et bestemt tidspunkt

Når du bestiller, får du oplyst et afhentningstidspunkt der må være 15 før og 45 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt.

Bilen henter dig på det oplyste tidspunkt - den må dog komme 5 minutter før og op til 15 minutter senere end det oplyste tidspunkt. Dette skyldes blandt andet koordineringen med andre ture.

Du kan tilmelde dig SMS-service, hvor du får besked om din kørsel på www.fynbus.dk/beskedservice.

Bagage

Du kan medbringe en sammenklappelig kørestol, hvis du oplyser det ved bestillingen.

Du kan ikke medbringe cykel og barnevogne tages kun med, hvis de kan klappes sammen og være i vognens bagagerum.

Hvis du skal have mere end håndbagage med, skal du oplyse det, når du bestiller. Du kan kun få bagage med, hvis der er plads i vognen.

Hvis du tager så meget bagage med, at det optager en ekstra siddeplads, koster det 10 kr. ekstra.

Omvejskørsel

Når du bestiller telekørsel, bliver din tur koordineret med andre kørsler. Det betyder, at der kan være flere passagerer i vognen. Måske kører chaufføren en omvej, hvis andre skal samles op på samme tur.

Takster

Takster for kørsel:
Voksen 1 teleområde: 25 kr.
Voksen 2 teleområder: 40 kr.
Børn under 16 år: Halv pris

Der betales kontant i teletaxaen.

Gyldig DSB-billet, DBS-kort eller gyldigt Rejsekort pendler/pendler-kombi gælder også som betaling for kørsel med teletaxaen.
Skolekort, Ungdomskort og Rejsekort (personligt, flex og anonymt) kan ikke anvendes.

Kontakt

For at kontakte os vedrørende kørsel, kan du anvende nedenstående kontaktinfo:

Kontaktinfo FynBus

Trafikplanlægger Elsebeth Gedde
Natur og Trafik (kræver NemID)
72 53 22 11

Befordringskoordinator Alice Bekker
Økonomi og Løn (kræver NemID)
72 53 21 58