Småjob via Code of Care

Code of Care Faaborg-Midtfyn er startet af en gruppe erhvervsledere, som i samarbejde med jobcenteret har sat sig for at hjælpe med at finde småjobs til mennesker med udfordringer i livet.

Sammen kan vi skabe mere.

Der er brug for, at der skabes flere småjobs til de ledige, som ikke kan tage et job på fuld tid. Der er masser af små opgaver ude i virksomhederne, som enten slet ikke løses – eller som løses af medarbejdere, som har større værdi andre steder i virksomheden.

Det gælder hos alle – og helt sikkert også hos dig.

Code of Care Faaborg-Midtfyn arbejder på fælles at spotte opgaver, som kan etableres som et småjob og varetages af et sårbart menneske.

Hvad siger medlemmerne?

”Vi er en del af ‘Code of Care Faaborg-Midtfyn’ ... en taskforce, som sætter fokus på virksomheders sociale ansvar og hvor vi arbejder for at inkludere mennesker uden beskæftigelse i et job, hvor de arbejder nogle få timer om ugen. Vi er stolte af at være med i denne taskforce, da det er vigtigt, at vi som virksomheder tager et socialt ansvar og hjælper hvor vi kan”, udtaler Johnny Poulsen, indehaver af Ryslinge Tagdækning A/S” 

Mere om Code of Care

Den gode historie

Se en film, hvor indehaver af Ryslinge Tagdækning og formand for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd Johnny Poulsen fortæller, hvordan han og hans virksomhed tager socialt ansvar:

Gør en forskel med Småjob: Ryslinge Tagdækning

Kontakt

Tonni2

Vil du og din virksomhed være med i Code of Care Faaborg-Midtfyn, eller bare vide mere om samarbejdet?

Eller har du måske et ledigt småjob i din virksomhed?

Så kan du kontakte projektkoordinator Tonni Jacobsen på tonnj@fmk.dk eller 72 53 75 33