Campus Faaborg er blevet til virkelighed

Få nu en god uddannelse, for vi har brug for jer. Faglært arbejdskraft er efterspurgt og vil blive det endnu mere i fremtiden.

Sådan sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da han for to uger siden talte ved den officielle åbning af Campus Faaborg.

Campus Faaborg er et samarbejde mellem Faaborg Gymnasium, Dalum Landbrugsskole - afdeling Korinth, HF & VUC Fyn Faaborg, Social- og sundhedsskolen Fyn, Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, FGU Syd- og Midtfyn - afdeling Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune og Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd.

Formålet er at skabe et mere attraktivt ungemiljø i Faaborg og at få flere uddannelsestilbud i byen, så flere unge færdiggør en ungdomsuddannelse – og på sigt kan blive værdifuld arbejdskraft for de lokale virksomheder.

Vil du modtage FMK Erhvervsnyt?

Så skriv til redaktør Christoffer Voss på chvos@fmk.dk.