Fuld fart på Code of Care

Væksten buldrer derudaf, og det kan også mærkes hos Code of Care Faaborg-Midtfyn.

Code of Care er et projekt, hvor erhvervsledere i samarbejde med jobcenteret hjælper med at finde småjobs til mennesker med udfordringer i livet.

Siden sommerferien er der for alvor kommet gang i, og indtil videre er der i alt etableret 30 småjobs gennem Code of Care. Mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, og det har gjort, at virksomhederne kan se en fordel i at ansætte folk i småjob til at løse specifikke opgaver.

Det frigiver nemlig tid hos medarbejderne til at løse deres kerneopgave.

Læs mere om Code of Care her.

Kom til Task Force-møde 16. december

33 virksomheder er med i Task Force Faaborg-Midtfyn, som deltager med ønsket om at inspirere andre og finde nye måder for i fællesskab at løfte et socialt ansvar.

Målet er at give mennesker med udfordringer og færre ressourcer en mulighed for at bidrage og blive en del af arbejdsfællesskabet. Det giver stor værdi for arbejdspladserne og for det enkelte menneske.

Du kan komme med til Task Force-møde torsdag d. 16. december kl. 16.30 på Brahetrolleborg Slot.

Læs mere her:

Vil du modtage FMK Erhvervsnyt?

Så skriv til redaktør Christoffer Voss på chvos@fmk.dk.