Vil du lægge virksomhed til politikernes møder?

Politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget vil fortsætte med at holde udvalgsmøder ude hos virksomheder.

I april måned blev Arbejdsmarkedsudvalgets møde afholdt hos Eldan Recycling i Faaborg.

Siden da har udvalget også holdt møder hos Nassau Doors og på en byggeplads i Odense tilknyttet Byg til Vækst – det fællesfynske samarbejde om at få flere ind i byggebranchen, så arbejdsstyrken kan matche fremtidens store fynske anlægsprojekter.

De tre besøg har været meget positive, og derfor vil udvalget gerne fortsætte med holde udvalgsmøder på virksomhederne.

Det fortæller udvalgsformand Jos Bisschop (S).

”Vi har mødt virksomhederne ansigt til ansigt og på deres hjemmebane. Det har skabt nogle gode relationer og vi har fået et mere direkte indblik i virksomhedernes udfordringer og har blandt andet diskuteret udviklingsmulighederne i samarbejdet mellem virksomhed og kommunen. Det har været meget gavnligt for vores politiske arbejde, og derfor vil vi gerne fortsætte med at afholde nogle af vores udvalgsmøder ude hos virksomhederne,” siger han.

Interesseret? Tag fat i os

Hvis du er interesseret i at få besøg af udvalget, eller hvis du vil vide mere, så kan du kontakte konsulent Lasse Schultz Pedersen på laspe@fmk.dk eller 72 53 75 87.

Virksomhederne kan ikke deltage på selve udvalgsmødet, som er lukket for offentligheden. I stedet bliver der afsat ekstra tid før og efter mødet, så der er god tid til dialog.

Vil du have udvalget på besøg?

Så kontakt konsulent Lasse Schultz Pedersen på laspe@fmk.dk eller 72 53 75 87.