Erhvervsstrategi på plads: Her er de næste skridt

Politikerne har vedtaget en ny erhvervsstrategi. Men hvad sker der nu?

Selvom den nu er vedtaget i kommunalbestyrelsen, er arbejdet med den nye erhvervsstrategi bestemt ikke slut. For som med alle andre strategier, bliver de ikke til virkelighed af sig selv.

Der skal med andre ord laves en handleplan for, hvordan de fire mål i strategien bliver realiseret.

Allerede i gang

Det arbejde er allerede gået i gang. På den anden side af nytår vil alle de relevante aktører og fora - f.eks. Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd og lokale erhvervsforeninger – også blive inddraget i arbejdet med at lave en handlingsplan, som kan sikre fremdrift i erhvervsstrategiens handlinger og initiativer. Og som kan sikre, at strategiens fire mål bliver til virkelighed.

Vi orienterer naturligvis løbende om arbejdet med erhvervsstrategien og handlingsplanen.

Vil du modtage FMK Erhvervsnyt?

Så skriv til redaktør Christoffer Voss på chvos@fmk.dk.