Parkeringslicens

Det bliver nu muligt for beboere i Faaborg midtby at anskaffe sig en parkeringslicens, så de kan holde ubegrænset på udvalgte parkeringsarealer i midtbyen.

Fra den 15. december kan, beboere og erhvervsdrivende med adresse i Faaborg midtby købe en parkeringslicens, der giver mulighed for langtidsparkering på parkeringspladser, hvor der er mere end 1 times tidsbegrænset parkering i midtbyen.

Retningslinjer for parkeringslicens

Parkeringslicensen er for at tilgodese de beboere der er bosiddende i Faaborg midtby, der ikke har mulighed for at parkere på egen grund og tillader, at de kan parkerer ubegrænset mht. tid på udvalgte parkeringspladser.

Parkeringslicensen koster 1.000 kr. og anskaffes ved at hente og udfylde ansøgningsskemaet for så derefter at henvende sig i Borgerservice, Mellemgade 15, 5600 Faaborg i åbningstiden, fra den 15. december. Medbringende en kopi af registreringsattest og evt. bilattest fra firma, hvis der ansøges omkring firmabil/leasingbil.

Ansøgningsskema

Det er kun muligt at købe én parkeringslicens pr. husstand.

Parkeringslicensen gælder på parkeringspladser, hvor tidsbegrænsningen er på mere end 1 times varighed, inden for den angivne zone.

Oversigtskort over Faaborg midtby

Beslutningen om at tilbyde parkeringslicens til beboere og erhvervsdrivende med adresse i Faaborg midtby blev taget af Teknik-og Miljøudvalget den 24. august 2017.

Mellemgade 15
5600 Faaborg
72 53 22 00
NaturogTrafik-Post@fmk.dk

Ansøgningsskema