Arrangement på vejareal

Du skal søge om tilladelse hos kommunen hvis du ønsker at råde over et vejareal eller en plads til afholdelse af et arrangement.

Hvornår skal der søges om tilladelse

Hvis du ønsker at afholde et arrangement f.eks. gadefest, cykelløb eller koncert skal du søge om tilladelse.

Tilladelsen skal søges elektronisk via Virk.dk Du skal enten søge med din virksomheds signatur eller som privatperson med din NemID.

På offentligt vejareal

Der skal altid søges om tilladelse hvis du ønsker at råde over et offentligt vejareal, som kan være vej, fortov, cykelsti, torv, p-plads o.a.

På private fællesveje i byzone

Der skal altid søges om tilladelse hvis du ønsker at råde over et vejareal på en privat fællesvej i byzone. Arealet kan være vej, fortov, cykelsti, torv, p-plads o.a.

Ligeledes skal der søges om tilladelse til at bruge et areal på en privat fællesvej i de områder som er landzone men hvor det er besluttet at de private fællesveje skal administreres efter samme regler som i byzone. Det kan f.eks. være i et sommerhusområde.

På private fællesveje på landet

Du skal ikke søge kommunen om tilladelse på private fællesveje på landet, dvs. udenfor byzone.

Vejlav og grundejerforening

Hvis der er et vejlav eller en grundejerforening, bør du orientere om dit arrangement.

Mellemgade 15
5600 Faaborg
72 53 22 00
NaturogTrafik-Post@fmk.dk

Brug for hjælp

Kontakt Charlotte Madsen
cma@fmk.dk
72 53 22 21