Kvalitets­standard for Rygestop

I kvalitetsstandarden får du information om, hvilken hjælp du kan forvente, når du henvender dig om Rygestop.

Kvalitetsstandarden har afsæt i gældende lov på området og i det fastsatte serviceniveau af
kommunalbestyrelsen.
Kvalitetsstandarden er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 18. februar 2019.

Luk alle
Åben alle

Hvilke aktiviteter indgår i standarden?

Rygestopforløbene giver borgeren konkrete værktøjer til at:
• Blive mere opmærksom på risikoen ved rygning
• Konkrete værktøjer til at Igangsætte op opretholde rygestop
• Borgeren modtager løbende støtte og vejledning i rygestoppet

Hvad er lovgrundlaget for standarden?

Sundhedslovens § 119
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Hvem kan modtage ydelsen?

Målgruppen for rygestopindsatser deles i to:
• Børn og unge i skoler, på uddannelsesinstitutioner mv
• Voksne borgere over 18 år på kommunale institutioner og private virksomheder i kommunen

Standarden omfatter typisk/hyppighed

Rygestopforløbene varetages af to rygestopinstruktører, som er uddannet af Kræftens Bekæmpelse:

• Der afholdes fælles introduktion til forløbet
• Der afvikles både gruppebaseret og individuel undervisning

Kurserne afvikles i såvel Ringe som Faaborg, nærmere adresser fremgår i indkaldelses papirerne.

Det holdbaserede rygestop har en varighed af 5 gange med 2 timer hver gang.

De individuelle rygestop er uden tidsafgrænsning, da erfaringer viser at gentagne interventioner over længere tid har bedst effekt. Der er ganske få individuelle forløb.

Ydelsen er gratis.

Der er andre leverandører på markedet som borgeren kan vælge. Ved valg af anden leverandør gives ikke tilskud.

Andre særlige forhold/ afledte forhold

Følgende parter kan henvise til rygestopforløb:

• Kommunale myndigheder
• Skoleledere og -lærere
• Medarbejdere i den kommunale sundhedstjeneste og tandpleje
• Forældre
• Borgeren selv
• Egen praktiserende læge

Visitation til rygestopforløb foretages kun, hvis borgeren selv er interesseret i at deltage.

Ved inklusion kontakter kontaktes borgeren af de uddannede instruktører borgeren for at aftale opstart.

Alle rygestopforløb indledes og afsluttes med borgerens besvarelse af en brugertilfredshedsundersøgelse samt instruktørernes udfyldelse af resultater i Rygestopbasen.

Der ydes ikke tilskud til transport til og fra vejledningen.

Der ydes ikke støtte til supplerende rygestoptilbud.

Dokumentation

Fagsystem

Kontaktoplysninger – hvem løser opgaven

Sundhed og Ældre
Forebyggelse, Træning & Rehabilitering
Nørrevænget 1
5854 Gislev
Telefon 72 53 82 43
E-mail sundhed@fmk.dk (mailadressen må ikke anvendes til at sende personfølsomme
oplysninger – sikker post sendes via Borger.dk)

 

Henvisningen kan sendes som blanket: LÆ165 eller elektronisk (Edifact)

Klagevejledning

Hvis borgeren er uenig i afgørelsen, er der mulighed for at klage inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget jf. retssikkerhedsloven §§ 60 og 67.

Når kommunen har modtaget klagen vurderes, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold. Får borgeren ikke medhold sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen jf. retssikkerhedsloven § 66.