Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen 2014-17
den 11. november 2014 kl. 17:00
i Mødesalen i Ringe


Indkaldelse

Christian Thygesen
Hans Jørgensen
Jane Heitmann
Anne Møllegaard Mortensen
Anne-Merete Mikkelsen
Lene Høsthaab
Torben Smith
Herdis Hanghøi
Hans Stavnsager
Søren Kristensen
Åge Priisholm
Kim Aas Christensen
Bo Petersen
Jens Elmgreen
Jos Bisschop
Jan Valbak
Jack Odgaard
Niels Moritzen
Mette Haugaard Frederiksen
Kristian Nielsen
Mads Holdgaard
Søren Sønderlund Hansen
Jakob Holm
Claus Jørgen Bendtsen
Morten Schjøtt
Pkt. Tekst
228 Godkendelse af dagsorden *
229 Kvartalsvis budgetopfølgning pr. 30.09.2014 *
230 Takster for Ø-færgen 2015 *
231 Godkendelse af anlægsbevilling til forlængelse af Nordbakken i Ringe *
232 Boligselskabet BSB Ringe, afd. 7813 - Ansøgning om kommunal garanti *
233 Byggemodning i Nr. Lyndelse: Godkendelse af revideret udstykningsplan samt godkendelse af anlægsbevilling *
234 Gebyrer for ABA-alarmer *
235 Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013, Rammebestemmelser Rin.C.7 *
236 Forslag til Lokalplan 2014-3 Boliger og centerområde på støberigrunden, Ringe *
237 Forslag til Lokalplan 2014-5 Centerområde, Østre Ringvej, Ringe *
238 Strategi Fyn - Ændringer som følge af høringsfasen *
239 Strategisk infrastrukturplan *
240 Kvalitetsstandard for slidlag på kommunale vejarealer. *
241 Modtagestation Syddanmark I/S - Takster 2015 *
242 Udbudspolitik *
243 Udkast til IT-strategi og Handleplan for 2014-17 for Den Digitale Skole *
244 Sammenlægning af Svanninge Skole og Horne Skole til en skole på 2 matrikler *
245 Skolestrukturændring - Brahetrolleborg Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Bøgebjergskolen i Vester Aaby *
246 Spørgetid *
247 Køb af areal *
248 Meddelelser fra formanden *
00.01.00-G01-15-13

228. Godkendelse af dagsorden

Sagsfremstilling

..


Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt, dog med den ændring at pkt. 242 udsættes til senere møde.

 

00.30.14-G01-3-14

229. Kvartalsvis budgetopfølgning pr. 30.09.2014

Resumé

Hvert kvartal udarbejdes en tilbundsgående budgetopfølgning, hvor det forventede årsforbrug indrapporteres fra kommunens aftaleholdere. Der redegøres samtidig for afvigelser over 4 pct. i forhold til det korrigerede budget, for udviklingen inden for overførselsområdet, belastningen af servicedriftsrammen mv.

Resultatet af den kvartalsvise budgetopfølgning behandles af Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Som en del af Kommunalbestyrelsens behandling tages stilling til ansøgte tillægsbevillinger.

Sagsfremstilling

Resultatet af den kvartalsvise budgetopfølgning pr. 30.9.2014 viser et forventet mindreforbrug på den ordinære drift på netto -49,8 mio. kr., svarende til -1,6 pct. af det samlede nettodriftsbudget.

På anlægssiden forventes et samlet mindreforbrug på 44,5 mio. kr., hvoraf 22,5 mio. kr. vedrører Jordpuljen.

Der søges en samlet tillægsbevilling på driften på -26,7 mio. kr. i 2014. Heraf vedrører -20,4 mio. kr. mindreudgifter til forsikrede ledige, som søges overført til 2015, idet der må forventes en efterregulering i 2015.

På anlægssiden søges en samlet tillægsbevilling på -50,7 mio. kr., hvoraf 38,9 mio. kr. søges overført til 2015.

Finansieringssiden viser en forventet mindreindtægt/merudgift på netto 17,1 mio. kr., som søges berigtiget ved en tillægsbevilling. Heraf indgår en midtvejsregulering vedr. endelig afregning for de forsikrede ledige på 10,1 mio. kr. Til sammenligning viste regnskab 2013 et mindreforbrug til forsikrede ledige på ca. 19 mio. kr.  

Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter kassekreditreglen, er opgjort til 241 mio. kr. og den forventede kassebeholdning ultimo året skønnes til mellem 160 og 170 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af resultatet af budgetopfølgningen pr. 30.9.2014 henvises til budgetopfølgningsnotatet samt bilag.

Indstilling

Økonomichefen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse, at:

  • De ansøgte tillægsbevillinger til drift, anlæg og finansiering i 2014 på henholdsvis -26,686 mio. kr., -50,703 mio. kr. (inkl. Jordpuljen) og 17,075 mio. kr. godkendes

  • Der gives en tillægsbevilling til anlægsoverførsler i 2015 (inkl. jordpuljen) på 38,928 mio. kr.

  • Der gives en tillægsbevilling til finansieringsiden i 2015 på 20,364 mio. kr. til forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014.

  • Der gives en tillægsbevilling til overførsel af projektmidler til 2015 under Social og arbejdsmarked på 3,350 mio. kr.

  • Samtlige budgetneutrale omplaceringer i 2014 og overslagsår godkendes

 

Økonomichefen og direktionen henstiller endvidere til, at udviklingen i servicedriftsudgifterne følges tæt, og at arbejdet med at gennemføre de tilbageværende anlæg prioriteres højt.

 

Det skal afslutningvis bemærkes, at den økonomiske målsætning om ikke at give ufinansierede tillægsbevillinger er opfyldt for de tre kvartalsvise budgetopfølgninger under ét, når der tages hensyn til mindreforbruget til forsikrede ledige i 2013.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 260:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

00.30.00-Ø00-2-13

230. Takster for Ø-færgen 2015

Resumé

På Økonomiudvalgets møde den 7. oktober 2014, pkt. 257, blev det besluttet at udskyde vedtagelsen af taksterne for Ø-færgen 2015 til kommunalbestyrelsens møde i november.  

Sagsfremstilling

I forhold til 2014 indebærer forslaget til takster for 2015 ingen ændringer med undtagelse af:

 

  • Ekstrasejladser for øboer ved familiære markeringer stiger fra 2.765,00 kr. til 2.903,25 kr., i alt med 138,25 kr. og for Ø-foreninger stiger taksten fra 3.385,00 kr. til 3.554,25 kr. i alt med 169,25 kr. Årsagen til dette er, at disse priser ikke har været tilrettet i en årrække.

  • Depositum for Ø-kort falder fra 610 kr. pr. kort til 200 kr. pr. kort. Alle Øboere, som er berettiget til gratis sejllads skal have et Ø-kort, som skal forevises ved overfarten. Det er et engangsbeløb, der betales for kortet. Pengene for Ø-kortet bliver indsat på et depositumskonto og beløbet udbetales, hvis man ikke længere er berettiget til gratis sejllads. Ø-boerne har på servicemødet vedr. færgen den 9. oktober 2013 påpeget, at depositummet på 610 kr pr. person er meget højt, og at de ønsker det nedsat. Sagen har også været drøftet på Ø-udvalgets møde den 11. juni 2014, pkt 17.

 

Taksterne har været til høring hos øerne gennem Ø-udvalget. Der er modtaget et høringssvar fra Avernakø. Høringssvaret er vedlagt.

 

Taksthæfte for Ø-færgen vedlægges.

Indstilling

Økonomichefen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler ét af nedenstående to alternativer til Kommunalbestyrelsens godkendelse:

 

Alternativ 1:

 

  • Det nuværende forslag til takster for 2015 som beskrevet i sagsfremstillingen

 

Alternativ 2:

 

  • Det nuværende forslag til takster for 2015 med den ændring, at depositum for Ø-kort fastholdes på 610 kr. pr. kort, svarende til taksten i 2014


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 261:
Anne Møllegaard Mortensen deltog ikke i punktets behandling, jf. mail fra Fællessekretariatet af 3/11-14, om AMM´s inhabilitet.

 

Alternativ 1 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

05.01.02-S00-1-14

231. Godkendelse af anlægsbevilling til forlængelse af Nordbakken i Ringe

Resumé

Der søges om tillægs- og anlægsbevilling på 800.000 kr. samt frigivelse af denne, til forlængelse af Nordbakken, 5750 Ringe med ca. 70 meter.

Der er ikke tidligere afsat midler til projektet i budgettet.

 

Nordbakken er en industrivej, der blandt andet forsyner Lactosan, Nordbakken.

Da vejen i sin tid blev anlagt har der ikke været behov for en længere vejføring end den nuværende, da kommunen ikke ejede arealet nord for industrikvarteret.

Kommunen har imidlertid senere erhvervet dette areal til brug for industrikvarter og der er matrikulært udskilt vejareal til den videre vejføring.

Lactosan ejer i dag arealet nord for de nuværende produktionsbygninger og ønsker at udvide på dette med en lagerbygning. Denne udvidelse giver behov for at forbedre tilkørselsforholdene.

Sagsfremstilling

Vej- og trafikafdelingen ønsker at videreføre vejen ca. 70 meter i fuld bredde og udført i en klasse som den eksisterende vej, således at der er vejforbindelse til en evt. kommende udstykning af det nordlige areal og at kunne efterkomme et behov fra en eksisterende virksomhed.

Strækningen er vist på vedhæftede bilag 1

Ligeledes er området hvor Lactosan påtænker udvidelse vist på bilag 2.

Vej- og trafikafdelingen har foretaget en overslagsberegning på ca. 800.000 kr. og søger derfor en anlægsbevilling på dette beløb.

 

Anlægsarbejdet vil såfremt vejret tillader det kunne i gangsættes i indeværende år og færdiggøres i det tidlige forår 2015.

 

Forsyningsvirksomhederne ønsker også at deltage i projektet.

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at projektet hører under definitionen af projekter der indgår i jordpuljen. Jordpuljen skal over tid hvile i sig selv økonomisk.

Der er ikke afsat budget til forlængelse af Nordbakken.

Jf. dagsordenspunkt vedrørende budgetopfølgningen pr. 30. september 2014, er der for jordpuljen et forventet mindreforbrug i 2014 på 13,973 mio. kr. (inkl. mindre låneoptagelse på 8,5 mio. kr. til køb af jord). Heraf søges 11,051 mio. kr. overført til 2015.

Indstilling

Fagchefen for Teknik indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens godkendelse:

  • at der godkendes en tillægsbevilling på 800.000 kr. som finansieres af jordpuljen.

  • at der godkendes en anlægsbevilling på 800.000 kr.,

  • at rådighedsbeløb på 800.000 kr. til projektering og udførelse frigives til Fagsekretariat Teknik.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 262:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

03.11.02-Ø00-7-07

232. Boligselskabet BSB Ringe, afd. 7813 - Ansøgning om kommunal garanti

Resumé

Domea har på vegne af Boligselskabet BSB Ringe fremsendt ansøgning om kommunegaranti for ovenstående afdelings 16 boliger beliggende Lundsager 11-45.

Sagsfremstilling

Afdelingens tegltage har ikke kunne holde så længe som forudsat. Byggeskadefonden har været på besigtigelse og der er lavet en aftale om udskiftning af samtlige tagflader, hvor Byggeskadefonden dækker næsten halvdelen af udgiften.

Den andel som afdelingen selv skal finansiere udgør 1.089.896 kr., og vil medføre en huslejestigning på 4,9 %, svarende til 40,55 kr. pr. m2 pr. år. Den gennemsnitlige årlige husleje efter renoveringen bliver på 868,41 kr. pr. m2.

Finansieringen ønskes gennemført via et 30 årigt realkreditlån.

Nykredit har vurderet bebyggelsen til 8,7 mio. kr. og da der er restgæld for ca. 11 mio. kr., kræver de en 100 % kommunegaranti. Den seneste ejendomsvurdering for 2013 opgør værdien til 10 mio. kr.

Jf. bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. § 98 kan Kommunalbestyrelsen yde garanti for lån, med en maksimal løbetid på 30 år til ekstraordinære renoveringsarbejder.

En garanti afgivet til en almen boligorganisation indgår ikke i opgørelsen af kommunens låneramme.

Indstilling

Økonomichefen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at godkende renoveringsarbejdet med den anførte finansiering og afledte kommunale garantistillelse på 100 %.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 263:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

13.06.04-P20-2-13

233. Byggemodning i Nr. Lyndelse: Godkendelse af revideret udstykningsplan samt godkendelse af anlægsbevilling

Resumé

Der fremlægges revideret udstykningsplan for det kommende boligområde i Nr. Lyndelse, og der søges om fremrykning af del af anlægsbevilling fra etape 2 til etape 1.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i møde den 14.05.2013 at udføre en kommunal byggemodning i Nr. Lyndelse med baggrund i Lokalplan 2012-2.
En samlet udstykningsplan og etapeopdelingsplan for udførelse blev samtidig vedtaget.

Der blev givet anlægsbevilling til at udføre etape 1, et kanaliseringsanlæg på Albanivej (statsvej), offentlig sti i etape 6, lukning af Lumbyholmvej samt stitunnel under Albanivej.
Samlet beløb frigivet hertil: 9,9 mio. kr.

På daværende tidspunkt, var kommunen i forhandling med en lodsejer, om jorderhvervelse til byggemodningen, og planen var at 1. etape af byggemodningen skulle gennemføres i 2013. Først i sommer 2014 var ekspropriationen afsluttet. Dog således at kommunen ikke fik ejerskab til hele det areal, som der blev planlagt efter i 2013.

Nu er der udarbejdet forslag til en revideret udstykningsplan og tilhørende revideret etapeplan.

 

De i 2013 vedtagne planer samt forslag til reviderede planer er vedhæftede.

 

Økonomiske konsekvenser:
Den nye etape 1 indeholder 14 parcelhusgrunde, 2 storparceller, kanaliseringsanlæg, stitunnel, lukning af Lumbyholmvej og offentlig sti i etape 6. Anlægsoverslag: 10,62 mio. kr.

Den nye etape 2 indeholder 2 parcelhusgrunde, 1 storparcel, nedrivning af Albanivej 62 og etablering af offentlig stiforbindelse til Pilevej. Anlægsoverslag: 2,42 mio. kr.

Anlægsoverslag er vedhæftet som bilag.

 

De foreslåede ændringer kan holdes inde for det samlede afsatte beløb til etape 1 og 2. Dog er det nødvendigt at fremrykke 0,72 mio. kr. fra etape 2 til etape 1.

 

Tidsplan:
Licitation afholdes i dec. 2014
Opstart 1. marts 2015 (evt. 1. april afhængig af vejret)
Aflevering 31. okt. 2015

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at der i 2013 er godkendt anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 9,9 mio. kr. til byggemodning af etape 1 og etablering af stitunnel. Herudover er der i budget 2017 afsat rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. til byggemodning, etape 2.

Indstilling

Fagchefen for Teknik indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse, at

  • den reviderede udstykningsplan (Foreløbigt Tryk 21-10-2014) godkendes,

  • den reviderede etapeplan (revideret 22.10.2014) godkendes,

  • rådighedsbeløb på 0,72 mio. kr. fremrykkes fra 2017 til 2014 (fra etape 2 til etape 1),

  • der godkendes anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 0,72 mio. kr. til Fagsekretariat Teknik


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 264:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

14.00.00-A00-1-12

234. Gebyrer for ABA-alarmer

Resumé

Beredskabskommissionen har på mødet afholdt den 28, april 2014, punkt 6, besluttet, at gebyrer for blinde alarmer fastholdes til et beløb på 3.935 kr. for indeværende år. Kommissionen besluttede videre, at gebyrer for blinde alarmer reguleres én gang årligt med statsreguleringsprocenten.

 

Der er tilgået sagen væsentlig nyt.

Det hedder nu i seneste budgetvejledning fra KL af den 24. juni 2014, punkt 2.6.2, at de kommunaløkonomiske konsekvenser af ændringen af gebyrer for blinde alarmer medfører en reduktion i DUT-midler på i alt 5,4 mil. kr.

For Faaborg-Midtfyn Kommunen vil det betyde en reduktion af DUT-midler på ca. 50.000 kr.

 

Sagsfremstilling

Det er givet i Beredskabslovens § 23 a, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg (ABA-anlæg) skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen.

Det fremgår af kommunens takstblad, at gebyret for redningsberedskabets udrykning til en blind alarm er på 3.935,00 kr. Gebyret er ikke momsbelagt.

Gebyret reguleres normalt én gang årligt efter satsreguleringsprocenten.

 

Med bekendtgørelse nr. 1675 af den 20. december 2013 kan Kommunalbestyrelsen opkræve 5.050,00 kr. fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykninger til blinde ABA-alarmer med virkning fra og med den 15. januar 2014.

 

Aftalen med Falck er udformet på en sådan måde, at gebyrer for blinde alarmer tilfalder Faaborg-Midtfyn Brandvæsen. Udgifter til udrykninger til blinde alarmer (løn til brandmændene og udgifter til køretøjer) er således indeholdt i kontrakten med Falck.

I 2013 har der været indtægter på 181.655 kr., hvilket svarer til 47 udrykninger til blinde ABA-alarmer.

Med et forhøjet gebyr til 5.050 kr. ville 47 udrykninger til blinde ABA-alarmer have medført indtægter på 237.350 kr. eller en merindtægt på 55.695 kr.

 

For flere detaljer omkring baggrunden og udviklingen i situationen omkring ABA-anlæg henvises til Beredskabskommissionens dagsorden for møde afholdt den 28. april 2014, punkt 6.

Det hedder her blandt andet, at antallet af blinde alarmer generelt er faldende som følge af, at ABA-anlæggene i teknisk henseende bliver bedre.

 

Det er Faaborg-Midtfyn Brandvæsens erfaring, at et øget gebyr vil medføre yderligere frustrationer hos anlægsejerne.

 

Med de perspektiver, der nu ligger for en markant ændret struktur for beredskab på Fyn, vil Faaborg-Midtfyn Brandvæsens økonomi blive genstand for en omfattende revurdering. En mindre indtægt på ca. 50.000 kr. ved at fastholde det lavere gebyr for blande ABA-alarmer kan indgå som en del af den samlede revurdering.

Økonomi

Indtægter for blinde ABA-alarmer er en del af indtægtsgrundlaget for brandvæsenets økonomi.

Indstilling

Beredskabschefen indstiller:

 

at gebyret for blinde ABA-alarmer fastholdes på 3.935,00 kr. reguleret én gang årligt med statsreguleringsprocenten.

 

atdet indstilles over for Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse, at Faaborg-Midtfyn Brandvæsens budget ikke berøres af reduktionen i DUT-midler for 2015.


Beredskabskommissionen., 24. september 2014, pkt. 17:
Indstilling godkendt.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 265:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

01.02.15-P16-2-14

235. Forslag til Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013, Rammebestemmelser Rin.C.7

Resumé

Rammeområdet dækker et byomdannelsesområde i Ringe bymidte (Jernstøberigrunden mv.). Forslaget indeholder en ændring af rammebestemmelserne da de er uhensigtsmæssige i forhold til en fremtidig tæt-by udvikling med varieret anvendelse af de enkelte grunde.

Sagsfremstilling

Baggrunden for tillægget er at give mulighed for omdannelse af området ved det tidligere jernstøberi med bebyggelsesprocent, etager og parkeringsforhold der svarer til tæt by. Formålet med byomdannelsen er at sikre at Ringe by bliver fortættet og man får placeret flere funktioner tæt på den eksisterende bymidte og i tilknytning til transitknudepunktet (bus- og togstation).

 

De eksisterende rammebestemmelser giver mulighed for:

  • En bebyggelsesprocent på op til 65.

  • Byggeri på op til 3 etager - enkelte byggefelter på op til 10 etager.

  • Parkering fastlægges af de generelle rammebestemmelser.

 

Bestemmelserne er udformet generelt for hele området og det vurderes derfor at det er vanskeligt at få gennemført en byomdannelse med varieret anvendelse af de enkelte områder da de enkelte arealer har meget forskellige forudsætninger. 

Derfor ændres rammebestemmelserne for så vidt angår bebyggelsesprocent, bygningshøjde, etager og parkeringsforhold.

De nye rammebestemmelser:

  • For bebyggelsesprocent og parkering fastlægges at disse forhold skal fastlægges ved lokalplanlægning.

  • I forhold til etager og bygningshøjder ændres disse til at der kan opføres op til 5 etager med tagterrasse, dog uden udnyttelig tagetage - med enkelte byggefelter hvor der kan bygges op til 10 etager(uden udnyttelig tagetage).

  • Bygningshøjderne ændres tilsvarende så der tillades op til 18 m målt fra naturligt terræn, med enkelte byggefelter i op til 30 m.

 

De eksisterende rammebestemmelser indeholdt en bestemmelse om at der skulle udformes helhedsplan for området. Dette er sket, hvorfor dette udelades fra de nye bestemmelser.

 

Forslag til Tillæg nr. 9 til kommuneplan 2013 er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planen.

Indstilling

Fagchefen for Plan og Kultur indstiller

  • at der ikke udarbejdes miljøvurdering af forslaget

  • at forslaget videresendes til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til godkendelse

  • at forslaget sendes i offentlig høring i perioden fra den 18. november 2014 til den 13. januar 2015

  • at udvalget tager stilling til eventuelt borgermøde


Lokalsamfunds- og planudvalget 2014-17, 9. oktober 2014, pkt. 97:
Anbefales, der afholdes borgermøde.

Jens Elmgreen havde meldt afbud.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 267:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

01.02.05-P16-5-14

236. Forslag til Lokalplan 2014-3 Boliger og centerområde på støberigrunden, Ringe

Resumé

Området er en del af byomdannelsen for området ved jernstøberigrunden. Formålet med lokalplanen er at fastlægge detaljerede rammer for byggeri på grunden, i sammenhæng med den øvrige byomdannelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er i Lokalplan 2013-7 Byomdannelsesområde ved stationsområdet i Ringe, dels rammeplanlagt til boligformål og dels planlagt for dagligvarebutik. Området er en del af et større byomdannelsesområde i Ringe, der i de kommende år vil gennemgå en udvikling fra industri til en aktiv del af Ringes bymidte.

 

Denne lokalplan skal sikre grundlag for opførelse af boliger, samt give mulighed for centerformål/dagligvarebutik tættest Jernbanegade. Desuden skal den give mulighed for anvendelse til busstation i den sydlige ende.

 

Formålet er at sikre at boligbebyggelsen udføres i overensstemmelse med den helhedsplan der er skitseret i Lokalplan 2013-7, dog med tilføjelser der skaber mulighed for at arbejde mere i højden og dermed skabe en tættere by.

For centerformål skal planen sikre at der er en mulighed for byggeri, nord for boligbyggeriet, da jordforureningen på den gamle renserigrund har gjort det meget svært at indplacere byggeri i den eksisterende lokalplans byggefelt (tættest banen og Jernbanegade).

 

På arealet har tidligere ligget et jernstøberi og renseri. Området langs jernbanen har siden det tidlige 1900-tal været industriområde med savværk, støberi og gasværk.

 

Lokalplanen fastlægger materialer, der skal trække tråde tilbage til områdets fortid - i form af både farvesætning og brug af metal på bygningsdetaljer og områdets inventar.

 

Lokalplanen har til hensigt at skabe mulighed for en bebyggelse, der i struktur og arkitektur er et værdifuldt bidrag til Ringe bymidte. Samtidigt skal materialer og struktur have en grad af råhed der refererer til områdets historie.

 

Lokalplan 2014-3 er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af lokalplanen.

Indstilling

Fagchefen for Plan og Kultur indstiller

  • at der ikke udarbejdes miljøvurdering af forslaget

  • at forslaget videresendes til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til godkendelse

  • at forslaget sendes i offentlig høring i perioden fra den 18. november 2014 til den 13. januar 2015

  • at udvalget tager stilling til eventuelt borgermøde


Lokalsamfunds- og planudvalget 2014-17, 9. oktober 2014, pkt. 98:
Anbefales par. 3.1 ændres sprogligt inden økonomiudvalgsmødet.

Der afholdes borgermøde.

Jens Elmgreen havde meldt afbud.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 268:
Anbefales.  

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

01.02.05-P16-8-14

237. Forslag til Lokalplan 2014-5 Centerområde, Østre Ringvej, Ringe

Resumé

Området er en del af byomdannelsen for området ved jernstøberigrunden. Formålet med lokalplanen er at fastlægge detaljerede rammer for byggeri på grunden, i sammenhæng med den øvrige byomdannelse.

Sagsfremstilling

Baggrunden for udformningen af lokalplanen er at lægge mere detaljerede rammer for et byggeri på matriklen, som i dag kun er rammeplanlagt med Lokalplan 2013-7. Området er en del af et større byomdannelsesområde i Ringe, der i de kommende år vil gennemgå en udvikling fra industri til en aktiv del af Ringes bymidte.

 

Lokalplanområdet bliver mod vest forbundet med Ringes eksisterende bymidte med en tunnelføring under jernbanen, og ved en cykelsti forbindes det hele vejen til Korinth langs banestien. Mod nord vil der blive etableret en ny busstation, og nord for denne skabes der mulighed for tæt boligbebyggelse. Området er altså en del af et transitknudepunkt der kommer til at trække pendlertrafik samt turister der vandrer eller cykler på forbindelsen til Korinth.

 

Formålet er at sikre at fremtidig bebyggelse sker i overensstemmelse med områdets karakter i øvrigt. Især arkitekturen - i form og materialer spiller en rolle, da der her er lagt vægt på en rå og enkel materialitet der spiller sammen med områdets industrielle fortid. Beplantning spiller også en rolle, da området har en selvsået karakter der stammer fra manglende vedligehold - også typisk for industriområder. Dette søges fastholdt i en opdateret form, med fastlæggelse af at træbeplantning skal ske med en variation af arter der placeres tilfældigt. 

 

Bebyggelsen skal anvendes til centerformål - liberalt erhverv, kulturformål, boliger, offentlige formål, serviceerhverv mv. Der kan ikke etableres dagligvareforretning eller anden detailhandel i området.

 

Lokalplan 2014-5 er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af lokalplanen.

Indstilling

Fagchefen for Plan og Kultur indstiller

  • at der ikke udarbejdes miljøvurdering af forslaget

  • at forslaget videresendes til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til godkendelse

  • at forslaget sendes i offentlig høring i perioden fra den 18. november 2014 til den 13. januar 2015

  • at udvalget tager stilling til eventuelt borgermøde


Lokalsamfunds- og planudvalget 2014-17, 9. oktober 2014, pkt. 99:
Anbefales.

Der afholdes borgermøde.

Jens Elmgreen havde meldt afbud.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 269:
Anbefales.  

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

00.24.00-P20-1-13

238. Strategi Fyn - Ændringer som følge af høringsfasen

Resumé

Borgmesterforum Fyn fremlægger Strategi Fyn og anbefaler kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune at tilslutte sig ændringer til strategien som de fremgår af vedlagte Hvidbog.

Strategi Fyn er den fælles politiske udviklingsstrategi for de 9 kommuner i den fynske byregion. Den er fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelserne behandlede Strategi Fyn i perioden marts – maj 2014. Efterfølgende har strategien været i høring i perioden 11. maj til 27. juni 2014. Ud over kommunernes egne bemærkninger har høringsfasen udløst svar fra syv parter.

Høringssvarene omfatter en lang række bemærkninger, der rækker fra mere principielle spørgsmål vedrørende Byregion Fyns formål og status til forslag til mindre redaktionelle ændringer i strategiens tekst.

De er alle samlet i en hvidbog sammen med Byregion Fyn-sekretariatets vurdering og anbefaling af, hvilken konsekvens for strategiens tekst, forslagene bør få.

Hvidbogen følger strategiens opbygning. Forslag til ændringer i de enkelte afsnit af strategien er derfor på tværs af høringssvarene samlet i hvidbogen.

Strategien er bygget op om fire overordnede temaer, der ud over at opstille målsætninger hver indeholder forslag til konkrete handlinger.

  • Fyns samarbejder (Fælles politisk lederskab)

  • Fyn på banen (Tilgængelighed)

  • Fyn i vækst (Erhverv og Viden)

  • Attraktive Fyn (bosætning og omdømme)

 

Hovedpunkter – Fyn samarbejder.

Afsnittet er strategiens overligger. Fokus ligger på nødvendigheden af fynsk samarbejde, og på styrken ved at agere som en samlet byregion, med en fælles vision og fælles stemme.

Hovedpunkter – på banen.

Afsnittet sigter på at udnytte timemodellen som den afgørende forudsætning for, at den fynske byregion kan udvikle sig som en del af den østdanske storbyregion.

Afsnittets omdrejningspunkt at gennemføre en fælles infrastrukturplanlægning. Den skal formulere rammerne for bedre tilgængelighed på Fyn og bringer Fyn inden for nærområdet af de store danske vækstcentre. Det skal ske med udgangspunkt i de 5 store infrastrukturprojekter. (Timemodel, Letbane, E20s udvidelse, parallel Lillebæltsforbindelse og digital tilgængelighed.)

Hovedpunkter - Fyn i vækst

Afsnittet fokuserer på, hvordan Fyn kan knytte vidensinstitutioner, studerende, virksomheder og kommuner sammen i tættere samarbejder. Både for at skabe vækst i erhvervslivet, og for at øge bosætningen. Konkret skal unge under uddannelses i højere grad knyttes til jobmarkedet, gennem studiejobs.

Fyn skal udvikles som ”laboratorium” for nye teknologier og løsninger baseret på Fyns styrkepositioner. Nye markeder og vækstområder skal i højere grad opdyrkes på basis af offentlige og private samarbejder.

Hovedpunkter – Attraktive Fyn

Afsnittets omdrejningspunkt er at styrke den fynske byregions omdømme som det sted i Danmark, hvor man har de bedste muligheder for at kombinere karriere og fritid. - Et liv i flere hastigheder.

Der fokuseres på at styrke kendskabet til den fynske byregion, gennem folk der allerede har en tilknytning til regionen, og især på at fastholde unge studerende efter endt uddannelse. Der fokuseres også på behovet for at investere i at udvikle byerne i sammenhæng. Det kan være gennem byfortætning, omdannelse af bymidter, understøtte kollektiv trafik, energirenoveringer mv.

Hidtidig proces

Det fynske planchefnetværk har det faglige ansvar for Strategi Fyn, som er udarbejdet med inddragelse af:

  • Tværkommunal arbejdsgruppe

  • Fynsprojektets afrapportering og anbefalinger

  • Fyns Fremtid konferencerne

  • workshops med kommunale og eksterne nøglepersoner

  • Drøftelser med Udvikling Fyn, Fynsk Erhverv, DI og Region Syddanmark

  • Input fra kommunale nøglepersoner

  • Planfaglige drøftelser og diskussion af strategien i Det fynske planchefnetværk

  • Drøftelser i Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn

 

 

Konsekvenser for kommunernes egen planlægning 

Strategi Fyn er ikke en planstrategi, efter planlovens regler. Der er tale om kommunernes fælles strategiske overligger, som skal udmøntes i den fysiske planlægning gennem kommunernes planstrategier og kommuneplaner.

Indstilling

Borgmesteren indstiller

  • at kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune tilslutter sig at Strategi Fyn ændres i overensstemmelse med hvidbogen som følge af kommunalbestyrelsernes behandling og de indkomne høringssvar.

Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 270:
Anbefales, dog med den tilføjelse

- at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke vil modsætte sig en tilføjelse om "at de fynske kommuner skal arbejde for en takstnedsættelse på Storebæltsbroen", såfremt øvrige kommuner ønsker dette indarbejdet.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

01.00.00-P20-8-14

239. Strategisk infrastrukturplan

Resumé

Med afsæt i Strategi Fyn fremlægger Borgmesterforum Fyn et forslag til proces for en strategisk infrastrukturplan. Det anbefales, at kommunalbestyrelserne afsætter 2,10 kr. pr. indbygger til at gennemføre arbejdet.

Sagsfremstilling

Af Strategi Fyn fremgår det, at der i 2014 skal igangsættes arbejde med en strategisk infrastrukturplan. Borgmesterforum Fyn anbefaler at kommunalbestyrelserne tilslutter sig projektets igangsættelse. Middelfart Kommune har udtrykt ønske om, at indgå i arbejdet med infrastrukturplanen, der således kan involvere samtlige fynske kommuner.

Formålsbeskrivelse for den strategiske infrastrukturplan

Den strategiske infrastrukturplan skal udmønte Strategi Fyns målsætninger om at øge væksten på Fyn gennem investeringer i infrastrukturen og om at skabe et bæredygtigt transportsystem.

Infrastrukturplanen skal definere de strategiske principper for, dels hvordan den fynske byregion bindes effektivt sammen af infrastruktur internt, dels hvordan den fynske byregion kobles mest effektivt op på den nationale og internationale infrastruktur. Konkret skal infrastrukturplanen skabe grundlaget for at fremtidige beslutninger på infrastrukturområdet kan:

  • Minimere rejsetiderne på Fyn, og forbedre Fyns adgang til resten af landet

  • Udnytte de fordele optimalt, som Fyn får i forbindelse med etableringen af time-modellen

  • Skitsere byernes potentialer for at udvikle sig i samspil med forbedret kollektiv transport.

  • Forbedre sammenhængen mellem transportformerne.

  • Styrke cyklen som et element i den daglige pendling

  • Politisk prioritering af større fremtidige infrastrukturinvesteringer på Fyn

Organisering

  • Borgmesterforum Fyn er politisk ansvarlig.

  • Kommunaldirektørforum Fyn er administrativt ansvarlig.

  • Det faglige ansvar forankres på planchefniveau.

  • Daglig politisk og administrativ ledelse forankres i Svendborg Kommune.

  • Arbejdet koordineres og sammenskrives i en projektgruppe bestående af 5-6 fagfolk fra kommunerne, under ledelse af projektlederen.

  • Tre underarbejdsgrupper, der ligeledes bemandes af fagfolk fra kommuner, Fynbus og andre relevante myndigheder/organisationer

  • Arbejdet forventes at løbe frem til udgangen af 2015

Økonomi og personaleressourcer

  • Borgmesterforum Fyn anbefaler at kommunerne bidrager med 2,1 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til et samlet budget på 1 mio. kr.

  • Projektgruppen bemandes med 4-5 kommunale medarbejdere.

  • Derudover bidrager kommunerne med fagfolk i faggrupperne.

 
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Ærø
Middelfart
Indbg.
40.994
51.061
23.707
12.660
29.022
31.321
196.090
57.993
6.365
37.685
2,1 kr/ indbg
86.087
107.228
49.785
26.586
60.946
65.774
411.789
121.785
13.367
79.139

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at udgiften kan afholdes indenfor Plan og Kulturs ramme afsat til den Eksterne Udviklingspulje i 2015.

Indstilling

Borgmesteren indstiller

  • at kommunalbestyrelsen tilslutter sig arbejdet med den strategiske infrastrukturplan.

  • at kommunalbestyrelsen afsætter 2,1 kr. pr. indbygger til gennemførelse af projektet.

Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 271:
Anbefales.

Morten Schjøtt ønsker dog "skitsere byernes potentiale ..." til skitsere bysamfundenes potentiale"

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

05.01.08-P23-1-14

240. Kvalitetsstandard for slidlag på kommunale vejarealer.

Resumé

Det blev på Kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2011 vedtaget at veje i byområderne som hovedregel skal have anden belægning end OB-slidlag, bortset fra gennemfartsveje.

Teknik- og Miljøudvalget har udtrykt ønske om ændring af kvalitetsstandarden på overfladebelægningen i boligområderne i byerne, således at der også gives mulighed for anvendelse af OB-belægninger (granitskærver) på blinde stamveje, men ikke i mindre lukkede vænger.

 

Sagsfremstilling

Teknisk/økonomiske forudsætninger:

Pulverasfalt er sten og grus, som er holdt sammen af bitumen (olieprodukt).

 

Med tiden fordamper bitumenen, hvilket bevirker at asfalten taber sten i overfladen og revner.

 

Når vand således kan trænge ned i vejens underbund gennem revnerne, bliver underbunden opblødt og mister bæreevnen, hvilket medfører sætninger og huller.

 

Ved at udlægge overfladebelægning (OB) tilføres der ny bitumen der trænger ned i revnerne og forsegler disse, ligeledes vil den gamle overflade blive forynget. Denne type overflade afdrysses med granitskærver.

 

Ved brug af pulverasfalt (PA) udlægges et nyt slidlag oven på den gamle udtørrede og revnede belægning. PA er bitumenfattig og giver derfor ikke den gamle belægning samme foryngelse som OB.

Revnerne i den gamle belægning vil meget hurtigt slå igennem den nye PA-belægning, med efterfølgende huller.

 

For veje i byområder er levetiden for et OB-slidlag ca. dobbelt så lang som et PA-slidlag.

Samtidig koster et OB-slidlag under halvdelen af prisen for et PA-slidlag. 

 

Faaborg-Midtfyn Kommune har over 5 mio. m2 veje og bedømmelsen af vejenes tilstand sker visuelt ved gennemkørsel af vejnettet.

 

Prioriteringen af vedligeholdelsesbehovet sker ud fra hvilke type vej, der er tale om, og hvor stor trafikbelastningen er på den udvalgte strækning.

 

Den i 2011 vedtagne kvalitetsstandard, vil ved optimal vedligeholdelse af vejene skønsmæssigt kunne udføres for 27 - 30 mio. kr. pr. år.

 

Dette vil med den nuværende bevilling på 10 mio. kr. pr. år, give en vedligeholdelsescyklus på ca. 35 år.

 

Der bør tilstræbes en vedligeholdelsescyklus på 10 til 15 år.

 

Kvalitetsstandard som bilag B, svarende til vedligeholdelsesstandarden frem til 2011, vil ved optimal vedligeholdelse af vejene skønsmæssig kunne udføres for 19 - 20 mio. kr. pr. år.

 

Dette vil med den nuværende bevilling på 10 mio. kr. pr. år, give en vedligeholdelsescyklus på ca. 24 år.

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at der som udgangspunkt er afsat budget på 10 mio. kr. årligt (2012-priser) til slidlag på kommunale veje.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev beløbene dog ændret fra 10 mio. kr. årligt, til 8 mio. kr. i 2013 og 2014, og 12 mio. kr. i 2015 og 2016. Fra 2017 er der igen afsat et beløb svarende til udgangspunktet på 10 mio. kr. årligt.

Indstilling

Fagchefen for Teknik indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at:

 

  1. kvalitetsstandard som bilag A, vedtaget december 2011 bibeholdes, eller at indføre

  2. kvalitetsstandard som bilag B


Teknik- og miljøudvalget 2014-17, 21. oktober 2014, pkt. 96:

Kvalitetsstandart som bilag B anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Afbud Hans Jørgensen.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 272:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

07.01.00-P00-1-08

241. Modtagestation Syddanmark I/S - Takster 2015

Resumé

Repræsentantskabet for Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) indstiller til interessentkommunerne, at takster for 2015 godkendes.

Sagsfremstilling

Repræsentantskabet for Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) indstiller til interessentkommunerne, at takster for 2015 godkendes.

 

Modtagestation Syddanmark I/S

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) er et fælleskommunalt interessentskab, der blev stiftet af 15 af de nye kommuner i Region Syddanmark den 1. oktober 2007.

 

Ved udgangen af 2012 udtrådte Odense Kommune af fællesskabet. Assens Kommune er udtrådt af samarbejdet med udgangen af 2013. 

 

Faaborg-Midtfyn Kommune er interessent og anviser farligt affald i kommunen til Motas.

 

Motas er en modtage-/omlastestation for farligt affald, som sørger for den korrekte håndtering og den videre forsendelse til godkendte behandlingsanlæg.

 

Regnskab og takster

Motas er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Takster og budget for 2015 er udarbejdet på den baggrund.

 

Motas I/S budgetterer som vedtaget i 2012 ikke med et administrationsgebyr pr. virksomhed, men med et samlet beløb pr. kommune.

 

Driftsordning

For driftsordningen budgetteres der med, at Motas afhenter mere affald i forhold til 2013. Der budgetteres med uændrede gebyrer/takster i forhold til 2014.

 

Olie- benzinudskillere

For Olie- benzinudskiller (OBU) ordningen reduceres antallet af OBU’ere og sandfang, som Motas skal kontrollere som følge af Assens Kommunes udtræden.

 

Der budgetteres med uændrede gebyrer for OBU ordningen for 2015.

 

Kliniske risikoaffald

Også for klinisk risikoordningen budgetteres der med reduceret mængde som følge af Assens udtræden. Motas har indgået et samarbejde med Renosyd A/S om indsamling af klinisk risikoaffald i Skanderborg og Odder Kommuner.

 

Der budgetteres samlet set med en stigning i antal tømninger, men lidt mindre mængder i 2015 ind i 2013.

 

Motas overtog i 2014 kørslen af klinisk risikoaffald fra den vognmandsvirksomhed der tidligere har varetaget transporten. På grund af store prisstigninger hos vognmandsvirksomheden, er det mere fordelagtigt for Motas selv at varetage transporten.

 

På takstbladet er priserne hævet, idet de nu omfatter både administration og kørsel, hvor de tidligere kun omfattede administration. I taksterne er der angivet en post for "afhentning timer". Denne post bruges ved afhentning af flere kasser, som ellers ville blive uforholdsmæssig dyr.

 

Samlet set betyder det, at gebyrerne/taksterne i 2015 overfor kunderne falder med ca. 20 %.

 

Lille- / landbrugsordning

For Lille- / landbrugsordningen budgetteres der med lidt mindre mængder affald fordi kunderne har fået bedre mulighederne for at bortskaffe affaldet via genbrugspladserne.

 

På takstbladet er priserne hævet, idet de nu omfatter både administration og kørsel (ligesom ved ordningen for klinisk risikoaffald). Transportprisen er hævet lidt for at harmonisere prisen med løsningen for klinisk risikoaffald.

 

Samlet set betyder det, at gebyrerne/taksterne i 2015 overfor kunderne falder med ca. 20 %.

 

Samlet overblik over regnskabet

Totalt budgetteres der eksklusiv afskrivninger med et overskud på 32 tusinde kr. og efter afskrivninger med et underskud på driften på 243 tusinde kr.

 

Generel information om takstgodkendelse

I henhold til § 11.8 i Motas's vedtægter skal budget for det kommende år, bestyrelsens beretning og årsregnskab for det forløbne regnskabsår vedlægges ved godkendelse af takster for 2015 hos interessentkommunerne.

Indstilling

Fagchefen for Teknik indstiller, at Motas I/S's takster for 2015 sendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Teknik- og miljøudvalget 2014-17, 21. oktober 2014, pkt. 95:

Anbefales godkendt.

Afbud Hans Jørgensen.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 273:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

88.00.00-G01-4-14

242. Udbudspolitik

Resumé

Efter beslutning i Økonomiudvalget den 28. april 2014 er arbejdet med udarbejdelse af en udbudsstrategi blevet erstattet af en udbudspolitik.

Udkastet til politik omfatter i modsætning til strategien alle kommunens udbud, så der etableres et ensartet grundlag for udbudsområdet.

 

Udkastet er blevet revideret i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 29. september 2014.

 

Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af udkastet til politik.  

Sagsfremstilling

Udkastet til den nye udbudspolitik omfatter varekøb, køb af tjenesteydelser, bygge- og anlægsopgaver og driftsopgaver.

 

Udbudspolitikken fastsætter rammerne for konkurrenceudsættelse og har som mål at skabe tidssvarende og gennemsigtige rammer for kommunens udbud.

 

En af de store ændringer er indførelsen af en ITG-liste (interessetilkendegivelsesliste). Listen omfatter håndværker- og rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver under tærskelværdierne. Ved at blive optaget på listen får private aktører mulighed for at komme i betragtning ved begrænsede udbud under tilbudslovens tærskelværdi og samtidig accepterer aktørerne kommunens klausuler.

 

Klausulerne er blevet udviklet af en tværkommunal arbejdsgruppe, nedsat af Borgmesterforum Fyn, med henblik på at standardisere arbejdsklausuler på Fyn. ITG-listen skal gøres digital, og kommunen deltager i et udviklingssamarbejde med Odense Kommune med henblik på at udarbejde en digital platform, der skal facilitere listen.

 

Udkastet til udbudspolitik har været til høring i organisationen og fremsættes med henblik på godkendelse.

Indstilling

Økonomichefen indstiller udbudspolitikken til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse.


Økonomiudvalget 2014-17, 29. september 2014, pkt. 255:
Anne Møllegaard Mortensen og Kristian Nielsen forlod mødet kl. 16.00 og deltog ikke under punktets behandling. 

Drøftet. Punktet genbehandles på det kommende ordinære økonomiudvalgsmøde.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 274:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Udgår.

 

17.01.10-G01-1-07

243. Udkast til IT-strategi og Handleplan for 2014-17 for Den Digitale Skole

Resumé

Repræsentanter fra IT-staben, repræsentanter for skolelederne og Fagsekretariat Undervisning har udarbejdet udkast til "Den Digitale Skole - Strategi og Handleplan 2014-17. Fagsekretariat Undervisning fremsender udkastet til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Repræsentanter fra IT-staben, skolelederne og Fagsekretariat Undervisning har udarbejdet udkast til "Den Digitale Skole - Strategi og Handleplan 2014-17.

Udkastet lægger vægt på den tekniske del af implementeringen af Den Digitale Skole og peger på, at der arbejdes hen mod en cloud baseret løsning. Ligeledes arbejdes der hen mod en 1:1 løsning, hvor hver elev hele skoledagen har en device til rådighed. I grundskolen købes devices til eleverne, og i overbygningen laves en kombination af, at elever selv medbringer devices eller gør brug af skolens udstyr.

 

Udkastet har været sendt til høring i skolebestyrelserne og hos IT-staben. De indkomne høringssvar er positive og støtter op om udkastet.

 

En del gør opmærksom på, at det er afgørende for planens implementering, at IT-staben kan tilvejebringe og fastholde tekniske løsninger, der sikrer, at undervisningen kan afvikles uden forsinkelser.

 

Endvidere peges der på, at det efterfølgende er nødvendigt, at strategien følges op med en strategi for pædagogisk og didaktisk anvendelse af it i undervisningen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Indstilling

Undervisningschefen indstiller:

  • at udkastet fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen med mindre redaktionelle ændringer

  • at der udarbejdes strategi for den pædagogiske og didaktiske anvendelse af it i undervisningen, når den tekniske del er implementeret.


Børne- og uddannelsesudvalget 2014-17, 22. oktober 2014, pkt. 146:
Afbud fra Lene Høsthaab.

Anbefales.


Økonomiudvalget 2014-17, 3. november 2014, pkt. 276:
Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

17.00.00-Ø00-1-14

244. Sammenlægning af Svanninge Skole og Horne Skole til en skole på 2 matrikler

Resumé

I forbindelse med indgåelsen af budgetaftale 2015 – 2018 den 20. september 2014, blev det besluttet, at lægge Svanninge Skole og Horne Skole sammen til en skole på to matrikler med fælles ledelse.

Jf. lovgivningens bestemmelser om sammenlægning af skoler, skal Svanninge Skole og Horne Skole formelt nedlægges og herefter genetableres som en skole med en afdeling i Horne og en afdeling i Svanninge. Fagsekretariat for Undervisning har på baggrund af lovgivningen udarbejdet en tidsplan, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Sagsfremstilling

Jf. aftaleteksten for budgetaftale 2015 – 2018 har Kommunalbestyrelsen et ønske om at imødekomme mange af de udtalte ønsker fra de to lokalsamfund samtidig med, at der opnås et mindre driftrationale ved at sammenlægge Svanninge Skole og Horne Skole til en skole på 2 matrikler.

 

I medfør af § 24, stk. 4, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, skal Svanninge Skole og Horne Skole formelt nedlægges for siden hen at genopstå som en skole med en afdeling i Horne og en afdeling i Svanninge med fælles ledelse. Den nye skole får ét skoledistrikt bestående af Svanninge Skoles og Horne Skoles nuværende skoledistrikter.

 

Skolelederen af den nye skole får sammen med den nyetablerede skolebestyrelse ansvaret for at finde forslag til et nyt navn til skolen. Forslaget/forslagene fremsendes til politisk godkendelse. 

 

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen vil udgøre forskellen mellem en lederløn og en afdelingslederløn. I 2015 15.833 kr. og fra 2016 38.000 kr. årligt.

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at beregningerne er foretaget ud fra det forventede elevtal. Det frie skolevalg samt muligheden for at søge friskole kan betyde ændringer i beregningsgrundlaget.

Det konkrete rationale kan således først opgøres pr. 5. september 2015, hvor elevernes skoleplacering er endelig kendt. Budgettilpasning på konti vedrørende folkeskole, betaling til friskoler, betaling til folkeskole i anden kommune samt befordring kan derfor først foretages pr. samme dato.

Indstilling

Undervisningschefen indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse:

  1. at kommunalbestyrelsen godkender tidsplanen for skolenedlæggelserne.

  2. at kommunalbestyrelsens beslutning om skolenedlæggelse og sammenlægning sendes i høring.


Børne- og uddannelsesudvalget 2014-17, 22. oktober 2014, pkt. 149:
Afbud fra Lene Høsthaab.

Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

 

17.00.00-Ø00-1-14

245. Skolestrukturændring - Brahetrolleborg Skole nedlægges, og eleverne flyttes til Bøgebjergskolen i Vester Aaby

Resumé

Kommunens økonomisk vanskelige situation gør, at kommunalbestyrelsen ønsker at se på rationaliseringsmuligheder inden for skoleområdet, herunder skolestrukturen. I forbindelse med indgåelsen af budgetaftale 2015 – 2018 den 20. september 2014, blev det besluttet at lægge Brahetrolleborg Skole og Bøgebjergskolen sammen med virkning pr. 1.august 2015 med fremtidig placering i Vester Aaby.

Sammenlægningen betyder, at Brahetrolleborg Skole nedlægges, og skolens distrikt sammenlægges med Bøgebjergskolens, samt at eleverne overflyttes til Bøgebjergskolen.

Det nuværende pasningstilbud for 3-5 årige på Brahetrolleborg Skole fortsætter som en afdeling under landsbyordningen Bøgebjergskolen.

På baggrund af lovgivningens bestemmelser om skolenedlæggelser har Fagsekretariat Undervisning udarbejdet en tidsplan, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Sagsfremstilling

Beslutningen om at lægge Brahetrolleborg Skole og Bøgebjergskolen sammen med fremtidig placering i Vester Aaby er baseret på et faldende børnetal, ønsket om at fastholde kvaliteten i kommunens skoler samt behovet for, at undervisningsområdet bidrager til at realisere den økonomiske politik.

 

Det nuværende pasningstilbud på Brahetrolleborg Skole fortsætter som en afdeling under landsbyordningen Bøgebjergskolen og indgår som de øvrige daginstitutioner i Børne- og Uddannelsesudvalgets samlede strukturproces i 1. halvår af 2015. 

Ved at samle eleverne på Bøgebjergskolen vil skolens faglige og økonomiske bæredygtighed styrkes.  

 

Nuværende struktur:

Brahetrolleborg Skole

  • 7 klasser fra 0. – 6. kl. med 83 elever

  • Klassekvotient: 11,9 elever

 

 

Bøgebjergskolen

  • 7 klasser fra 0. – 6. kl. med 65 elever

  • Klassekvotient: 9,3 elever

Ændret struktur: (nedenstående tal forudsætter, at alle elever følger med til Bøgebjergskolen)

Bøgebjergskolen

  • 7 klasser fra 0. - 6. kl. med i alt 148 elever

  • Klassekvotient: 21,1 elever

 

Landsbyordning - Børnepasning

  • Det nuværende pasningstilbud på Brahetrolleborg Skole fortsætter som en afdeling under landsbyordningen Bøgebjergskolen.

Bygninger

Der vil ikke være lokalekapacitets problemer på Bøgebjergskolen.  

 

Befordring

Der vil blive ekstra udgifter til befordring af elever fra Brahetrolleborg til Bøgebjergskolen, og af budgetforliget fremgår det, at der afsættes ekstra midler til den kollektive trafik til transport af elever fra Korinth.

 

Økonomiske konsekvenser:

 

Strukturændringerne vil give en samlet besparelse på 1,284 mio. kr. i 2015 og 3,082 mio. kr. årligt fra 2016.

Det har følgende personalemæssige konsekvenser:

Skoleledere -1,0

Børnehaveklasseledere -0,79

Lærere incl. Afd.ledere -2,53

Pædagoger, understøttende Undervisning -0,31

Skolesekretærer -0,29

 

Der er indregnet merudgifter til etablering af pasningstilbud i Korinth, som en afdeling under landsbyordningen ved Bøgebjergskolen.

Der er indregnet merudgifter til befordring af elever fra Korinth til Bøgebjerg samt til drift af Brahetrolleborg Skole, hvis den ikke benyttes til andre formål.

Økonomi

Økonomistaben bemærker, at beregningerne er foretaget ud fra det forventede elevtal. Det frie skolevalg samt muligheden for at søge friskole kan betyde ændringer i beregningsgrundlaget.

Det konkrete rationale kan således først opgøres pr. 5. september 2015, hvor elevernes skoleplacering er endelig kendt. Budgettilpasning på konti vedrørende folkeskole, betaling til friskoler, betaling til folkeskole i anden kommune samt befordring kan derfor først foretages pr. samme dato.

Indstilling

Undervisningschefen indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse:

  1. at kommunalbestyrelsen godkender tidsplanen for skolenedlæggelsen.

  2. at kommunalbestyrelsens beslutning om skolenedlæggelse sendes i høring.


Børne- og uddannelsesudvalget 2014-17, 22. oktober 2014, pkt. 148:
Afbud fra Lene Høsthaab.

Anbefales.

Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Godkendt.

 

00.01.00-G01-15-13

246. Spørgetid

Sagsfremstilling

..


Beslutning

Afbud fra Morten Schjøtt (Ø) og Lene Høsthaab (V).

Kirstens Lundgaard (Ø) og Ole Pedersen (V) deltog i stedet.

 

Der var ingen spørgsmål fra tilhørerne.

 

01.00.05-P20-2-11

247. Køb af areal

 

00.01.00-G01-15-13

248. Meddelelser fra formanden