Ansat på Bøgebjergskolen er testet positiv for COVID-19

En ansat ved Bøgebjergskolen er testet positiv for COVID-19. Alle børn og personale i skolen og i SFO’en hjemsendes til isolation og test.

En medarbejder ved Bøgebjergskolen i Vester Åby er testet positiv for COVID-19. Derfor hjemsendes alle elever og medarbejdere til selvisolation og PCR-test på onsdag og på fredag. Isolation gælder både for skole, fritidstilbud, sociale arrangementer mv.

Hvis man har to negative tests, kan man møde op på skolen igen på mandag. Resten af denne uge arrangeres der virtuel undervisning for alle klasser.

Børnehaven er ikke ramt af Corona, og alle børn kan derfor stadigvæk komme i børnehave.

Forældre, medarbejdere og elever er blevet orienteret om situationen via Aula.

Sådan kan du blive testet for COVID-19

Du kan booke tid i de faste testcentre, hvis du er symptomfri eller har milde symptomer på covid-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.

Du kan booke tid her   

Hvis du har symptomer på covid-19 og føler dig syg, skal du kontakte egen læge. Dette gælder også, hvis det drejer sig om et barn under 2 år.

Yderligere oplysninger, kontakt:

Jes Fechtenburg,
skoleleder på Bøgebjergskolen,
tlf. 72 53 39 02

Louise Brændstrup Bech,
kommunikationskonsulent,
tlf. 72 53 11 41