Corona-assistance: Jobbank

Vil du være med til at hjælpe, hvis vi får brug for ekstra hænder i kommunen på grund af coronavirus? Så kan du måske blive ansat i en midlertidig stilling. Du vil ved ansættelse få løn ifølge overenskomst.

Hvorfor spørger kommunen borgerne om hjælp?

For at sikre, at vi i Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat kan hjælpe udsatte borgere og tage os godt af kommunens børn og unge, har vi lavet to jobbanker til borgere, der kan og vil bidrage med deres arbejdskraft, hvis det bliver nødvendigt. Det kan fx dreje sig om hjælp inden for undervisning, pædagogik, hjemmeplejen, plejehjem, sygeplejen, dnpsykiatrien, det socialfaglige område, kostforplejningen mv.

Hvem kan melde sig til jobbankerne?

Alle interesserede borgere kan melde sig til de to jobbanker, uanset hvilken uddannelse eller erfaring, du har. Dit bidrag kan være en uvurderlig hjælp, også selv om du fx stadig er under uddannelse, er gået på pension eller til daglig arbejder inden for helt andre fagområder. Måske får vi brug for din hjælp – og måske kan vi klare os uden. Men det er vigtigt for os at have et overblik over, hvem der kan hjælpe, hvis behovet opstår.

Hvornår hører jeg fra jer, hvis jeg tilmelder mig?

Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af din tilmelding på den mailadresse, som du har opgivet på ansøgningsskemaet. Herefter kontakter vil dig først, hvis vi kommer i en situation, hvor vi får brug for din hjælp. 

Hvad kommer jeg til at lave?

Vi forventer, at vi får brug for ekstra arbejdskraft inden for flere forskellige områder. Det kan være at køre mad ud til de borgere, der har behov for madudbringning, hjælpe til i skoler og dagtilbud eller gå til hånde på vores forskellige institutioner. Vi hjælper og oplærer dig til opgaverne, så du ikke kommer til at arbejde med noget, som du ikke er tryg ved. 

Du kommer til jobbanken for praktisk og pædagogisk corona-assistance her 

Du kommer til jobbanken for sundhedsfaglig corona-assistance her

 

Fold alle ud

Hvem er der brug for?

Vi kan få brug for hjælp indenfor flere forskellige faggrupper, som fx sygeplejersker, SOSU, pædagoger og lærere, men meld dig meget gerne og kryds evt. af i ”Andet” og angiv din faggruppe, så kontakter vi dig, hvis vi får behov for det.

Hvilke opgaver kommer jeg til at løse?

Det afhænger af den konkrete situation og aftales nærmere med den ansættende leder. Du vil få træning/oplæring inden du går i gang.   

Hvad skriver jeg i ønsket timetal, hvis jeg ikke helt kender mine muligheder i fremtiden?

Du bliver ikke hængt op på antal timer - skriv blot egen forventning. 

Jeg vil gerne arbejde ulønnet og som frivillig. Er det en mulighed?

Lige nu søger vi ekstra personale til overenskomstmæssig løn. Hvis der senere viser sig opgaver, der retter sig mod frivillige, så vil det blive efterspurgt særskilt.

Hvad er aflønningen?

1.Du er allerede ansat i kommunen og vil fortsat være omfattet af din nuværende gældende overenskomst

2. For nyansatte er løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Er jeg omfattet af en forsikring?

Alle ansatte i kommunen er omfattet af en arbejdsgiverforsikring (arbejdsskade og ansvar).

Får jeg en kvittering, når jeg har søgt

Når du har søgt, modtager du automatisk en kvittering for din ansøgning. Det hænder, at kvitteringsmailen kommer i mappen ”Uønsket post”. Hvis du ikke har fået en kvitteringsmail, kan det være fordi den er sorteret i spamfilter eller anden sortering af din mailklient.

Er der en ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er løbende, og vi kontakter ansøgere løbende efter behov, så jo før du registrerer dig, jo bedre.

Kontakt

HR og Forsikring 
Telefon: 72 53 10 20