Elev på Øhavsskolen er testet positiv for COVID-19
En elev i 0. klasse på Øhavsskolen i Faaborg er testet positiv for COVID-19. Alle børn fra skolen, som har haft mulighed for at være i nærkontakt med den smittede elev, er blevet kontaktet.
En elev fra Øhavsskolens indskoling er testet positiv for COVID-19. Eleven var senest på skolen fredag d. 12. februar. Skolen har i samarbejde med kommunens Sundhedstjeneste besluttet at ringe til alle forældre med børn, som har haft mulighed for at være i nærkontakt med den smittede elev med henblik på isolation og test.
Skolen forventer, at årgangen kan være tilbage på skolen til fysisk undervisning fra mandag i kommende uge
Forældre, medarbejdere og elever er blevet orienteret om situationen via Aula.
Sådan kan du blive testet for COVID-19
Du kan altid booke tid i de faste testcentre, hvis du er symptomfri eller har milde symptomer på covid-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.
Du kan booke tid her
Hvis du har symptomer på covid-19 og føler dig syg, skal du kontakte egen læge. Dette gælder også, hvis det drejer sig om et barn under 2 år.