En elev og en medarbejder på Tre Ege Skole, afd. Ryslinge testet positiv for covid-19

Skolen lukker for indskoling, mellemtrin og SFO – flere elever har symptomer, der kan relateres til covid-19.

En elev på mellemtrinnet samt en medarbejder i SFO’en på Tre Egeskolen afd. Ryslinge er testet positiv for covid-19. Andre børn fra hhv. mellemtrin og indskoling udviser symptomer, der kan relateres til covid-19, og i samarbejde med kommunens sundhedstjeneste har skolen derfor valgt at lukke for indskoling, mellemtrin og SFO. 

Alle børn og medarbejdere, der har været på skolen eller i SFO’en, er hjemsendt til isolation samt test i dag og på onsdag. Isolationen gælder både for skolegang, fritid og sociale arrangementer.

Forældre og medarbejdere er blevet orienteret.

Sådan kan du blive testet for COVID-19

Du kan altid booke tid i de faste testcentre, hvis du er symptomfri eller har milde symptomer på covid-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.

Du kan booke tid her

Hvis du har symptomer på covid-19 og føler dig syg, skal du kontakte egen læge. Dette gælder også, hvis det drejer sig om et barn under 2 år. 

Yderligere oplysninger, kontakt:

Hanne Reynolds Rygaard,
skoleleder, tlf. 72 53 48 00