Ridecenter vinder Handicapprisen 2018

Gartnergårdens Ridecenter modtager årets handicappris, som bliver uddelt af Handicaprådet i Faaborg-Midtfyn Kommune.

For niende gang uddelte Handicaprådet i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag deres årlige handicappris, som går til en person, virksomhed, forening eller organisation, som lokalt har gjort en særlig indsats på handicapområdet.

Årets vinder blev Gartnergårdens Ridecenter ved Ringe, som ejes af Nanna Let Wittenhoff. Ridecentret fik prisen for deres store arbejde for handicappede børn.

Det fortæller Kristian Nielsen, formand for Handicaprådet og kommunalbestyrelsesmedlem (V):

”Gartnergården er et helt særligt sted for de mange børn med handicap, som kommer på centret. Her er der plads, ro og ressourcer til det enkelte barn, og både personale og heste skaber glæde i børnenes hverdag og er med øge deres livskvalitet. Så tak til Gartnergården for deres indsats og tillykke med prisen,” siger han. 

Kontakt

Formand for Handicaprådet Kristian Nielsen på telefon 72 53 17 04