Kom til dialogmøde med kommunalbestyrelsen i X-Huset

Den 12. november lægger X-Huset i Vester Hæsinge lokaler til det månedlige kommunalbestyrelsesmøde. Inden da er der dialogmøde, hvor alle er velkomne.

I april var det Rudme. I november sidste år var det Ferritslev. Og nu er det så Vester Hæsinges tur til at huse kommunalbestyrelsen, når der tirsdag den 12. november kl. 17 bliver holdt kommunalbestyrelsesmøde i X-Huset.

Som altid er mødet åbent for alle.

Dialog med lokalområdet

Inden mødet inviterer kommunalbestyrelsen også hele lokalområdet til dialogmøde, hvor du som borger kan komme og debattere med dine lokale politikere.

Emnet for mødet er seniorboliger og bofællesskaber og er valgt i samarbejde med områdets lokalråd.

Dialogmødet starter 15.30 og varer en time.

X-Huset ligger på Birkevej 15B, 5672 Broby.