Søges: Kandidater til Handicappris 2019

Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapråd efterlyser kandidater til Handicappris 2019 og opfordrer alle til at indstille personer, som de mener har fortjent prisen.

Handicaprådet vil ved tildeling af prisen lægge vægt på, at kandidaterne i årets løb har ydet en særlig indsats for borgere med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune, eller at de har ydet en særlig handicappolitisk indsats.

Prisen uddeles derfor til en person, virksomhed eller organisation, som i særlig grad har ydet en indsats for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Prisen vil blive tildelt på baggrund af indkomne forslag og kan for eksempel tildeles:

  • en erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere borgere med handicap i sin virksomhed
  • en butiksindehaver, der har sikret god tilgængelighed til sin forretning
  • en frivillig i en forening, der har arbejdet for at sikre, at borgere med handicap kan deltage i foreningslivet
  • en hvilken som helst person, der uegennyttigt har arbejdet på at forbedre forhold for borgere med handicap

Sidste års vinder var Gartnergårdens Ridecenter ved Ringe, som ejes af Nanna Let Wittenhoff. Ridecentret fik prisen for deres store arbejde for handicappede børn.

Medlemmer af Handicaprådet i Faaborg-Midtfyn Kommune kan ikke modtage prisen.

Sådan indstiller du en kandidat

Indstillinger til Handicapprisen kan sendes på mail til krini@fmk.dk eller via brev til: 

Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapråd
Att. formand Kristian Nielsen
Ølstedvej 26
5672 Broby

Indstillinger til Handicapprisen skal være Handicaprådet i hænde senest den 4. november 2019. Herefter vil Handicaprådet udvælge prismodtageren.

Afsløringen af årets vinder af Handicapprisen og overrækkelsen finder sted onsdag den 4. december 2019 kl. 17 i Byrådssalen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. 

Prisen overrækkes af borgmester Hans Stavnsager.

Yderligere oplysninger:

Presseansvarlig Christoffer Voss,
72 53 11 76, chvos@fmk.dk