Coronavirus: Information til virksomheder
Her kan du læse om de initiativer, Faaborg-Midtfyn har igangsat for at hjælpe virksomheder i coronakrisen. Du kan også finde information om, hvor du kan få råd og vejledning.
Fremrykning af betalinger
Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at fremrykke betalinger af fakturaer fra lokale leverandører i det omfang det er muligt for at sikre virksomhederne bedre likviditet.
Flere initiativer kommer løbende.
Hvordan foregår det?
Ordningen træder i kraft med det samme. Hvis private virksomheder ønsker at få fremrykket en betaling for en fremsendt faktura, skal de skrive til okonomi-vp@fmk.dk.
I mailen skal virksomhedens cvr-nummer og de relevante fakturanumre. Udbetalingen vil i de fleste tilfælde kunne ske i løbet af tre-fire hverdage.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil løbende melde ud, hvor mange betalinger, der er fremrykket, og hvor stort et beløb, det drejer sig om.
Nødpasning og refusion til flexjobbere
Udover fremrykkede betalinger kan alle privatansatte forældre, der ikke har andre muligheder, få passet deres barn i nødpasning på skole eller daginstitution/dagpleje.
Samtidig vil virksomheder, der har ansat flexjobbere, også få fremrykket udbetalingen af deres refusion.
Udsættelse af gæld og ejendomsskat
Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at vedtage to initiativer for at styrke virksomhedernes likviditet:
- Opkrævning af gæld fra private virksomheder udsættes efter anmodning fra den erhvervsdrivende
- Forfaldsdagen for opkrævning af næste rate af ejendomsskat udsættes til november 2020 for erhvervsejendomme, der ejes af et selskab eller en enkeltmandsvirksomhed, på baggrund af konkret henvendelse fra virksomhederne
Initiativerne er trådt i kraft.
Hvis en virksomhed ønsker at gøre brug af én eller begge ovenstående initiativer, så kontakt os på telefon 7253 1565.
Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn står stadig til rådighed og hjælper virksomheder videre, som før - nu blot ved hjælp af telefon og virtuelle løsninger.
Virksomhedsguiden
Du kan få overblik over de tiltag, der er vedtaget for at hjælpe virksomheder, og få svar på en masse virksomhedsrelaterede spørgsmål på virksomhedsguiden.dk.