Elever på to skoler i Ringe er sendt hjem på grund af covid-19

En elev fra Tingagerskolen og en lærer på Nordagerskolen er testet positive for covid-19. Flere klasser er sendt hjem til isolation og test.

Nordagerskolen er en lærer testet positiv med covid-19, og da læreren har haft tæt kontakt til elever fra flere klasser, er det i samarbejde med kommunens sundhedstjeneste besluttet, at alle elever fra 6., 7., 8. og 9. klasse samt en enkelt 3. klasse sendes hjem til hjemmeundervisning frem til juleferien.

Der er ikke krav om to negative testsvar, før eleverne starter op efter juleferien, da de til den tid ikke har været på skolen i tre uger.

Tingagerskolen er en elev i 9. klasse testet positiv med covid-19. Den pågældende klasse og fire medarbejdere er hjemsendt til isolation og coronatest.

Her er der også foretaget smitteopsporing i samarbejde med kommunens sundhedstjeneste, og de hjemsendte lærere og elever opfordres til at blive testet én gang og hurtigst muligt.

De øvrige 9. klasser er ikke vurderet som nære kontakter, men af logistiske årsager er hele 9. årgang på Tingagerskolen hjemsendt til hjemmeundervisning fra d. 15. til 18. december.

Isolation indtil første test

Det gælder på begge skoler, at hjemsendte elever og lærere skal være i isolation indtil første testsvar, med negativt resultat, foreligger. Isolationen gælder både for skole, fritidstilbud og sociale arrangementer.

Forældre, medarbejdere og elever er blevet orienteret om situationen via Aula.

Sådan kan du blive testet for COVID-19

Du kan altid booke tid i de faste testcentre, hvis du er symptomfri eller har milde symptomer på covid-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.

Hvis du har symptomer på covid-19 og føler dig syg, skal du kontakte egen læge. Dette gælder også, hvis det drejer sig om et barn under 2 år.

Yderligere oplysninger, kontakt:

Bjarne Schytt Nielsen
skoleleder på Tingagerskolen
72 53 36 41 

Per Midtgaard
skoleleder på Nordagerskolen
72 53 40 01